Der er særligt to kendetegn, der karakteriserer Henning Dyremoses virke som toppolitiker og toperhvervsleder - nemlig personlig griskhed og ligegyldighed over for danskerne. Da han var finansminister, voksede arbejdsløsheden dramatisk, hvilket Dyremose så passivt på. Han var ligeglad med ungdomsledighed, langtidsledighed og bistandsklienter - så længe han kunne hæve sin fede ministerhyre.
Da han blev øverste direktør for TDC, fyrede han løs af sine ansatte, mens de resterende puklede som gale. Værst var hans medvirken til salg af virksomheden til skruppelløse udenlandske kapitalfonde - et salg, der gav ham en ekstrabonus på næsten 100 millioner kroner, som han oven i købet klynkede over at skulle betale skat af! Dyremose er selve symbolet på den type af lovligt tyveri, som ofte foregår, når kapitalfonde kommer forbi med tasken fuld af lånte penge.
Som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen påviser i sin vigtige nye bog - I grådighedens tid - så betaler fondene ikke skat, de er ikke underlagt åbenhed, de ribber de opkøbte selskaber for værdier og agerer udelukkende kortsigtet. TDC, et selskab, der i dag i udstrakt grad lever af at narre børn til at bruge penge på sms, mms og downloads af tarvelige produkter, er i disse år i gang med at stjæle værdier, som vi alle sammen gennem årtiers statslig drift telefonien har optjent. Politikerne bør gribe ind.