Kærligheden er brast for prins Louis og prinsesse Tessy, og en royal skilsmisse er nu under opsejling i Luxemborg.
Onsdag aften bekræftede storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa i en officiel meddelelse, at sønnen og hans hustru gennem næsten 11 år skal skilles.
- Storhertugen og storhertuginden er kede af at offentliggøre, at prins Louis og prinsesse Tessy har besluttet sig for, at de vil skilles. De beder om privatliv i denne svære tid, står der ifølge Hello! Magazine i meddelelsen.
Parret giftede sig i september 2006 ved et overdådigt bryllup, og prins Louis opgav i første omgang sine royale arverettigheder for at kunne gifte sig med borgerlige Tessy, som han havde mødt under et besøg i hæren.
Han beholdt sin titel som prins, mens Tessy og parrets to sønner, Gabriel og Noah, måtte undvære de royale titler.
I 2009 blev det dog besluttet, at Tessy fremover kunne kalde sig prinsesse, mens parrets sønner blev tiltalt som prinser.
Prins Louis er tredjeældste søn af storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa.
/ritzau/FOKUS