Hvordan opstod de allerførste stjerner og galakser? Hvad er de lavet af? Og hvordan blev de skabt?
Det er nogle af de spørgsmål, som det kæmpestore teleskop James Webb formentlig kan besvare.
Nu er det endelig ved at være klar, og efter planen skal teleskopet lørdag sendes ud på en rejse på 1,5 millioner kilometer.
En rejse, der tager en måned, før teleskopet forhåbentlig går i kredsløb om et punkt kaldet L2.
Herfra kan det blandt andet udforske galakser og stjerner fra det helt tidlige univers i hidtil uset detaljeringsgrad.
Det fortæller Thomas Greve, der er professor på DTU Space. Han har sammen med en gruppe danske forskere været med til at udvikle teknologi til et af instrumenterne på teleskopet.
- Det er så kraftfuldt det her teleskop, at man kan se ekstremt fjerne galakser. James Webb vil kunne tage de dybeste billeder, vi nogensinde har taget af universet.
- Man vil også kunne se galakser, der ikke er så langt væk fra Jorden, men hvor vi vil kunne se dem meget mere detaljeret end tidligere. Man kan faktisk det hele med James Webb - og endnu bedre, end man har kunnet før, siger han.
James Webb-teleskopet er efterfølgeren til det berømte Hubble-teleskop, som det amerikanske rumagentur, Nasa, og det europæiske rumagentur, ESA, opsendte i 1990.
Siden dengang er der blevet arbejdet på James Webb-teleskopet, som altså nu er klar til at blive sendt længere væk fra Jorden, end man hidtil har kunnet.
De 1,5 millioner kilometer svarer til fire gange den længe, der er mellem Jorden og Månen.
Teleskopets spejl er 6,5 meter i diameter. Det er tre gange større end spejlet på Hubble-teleskopet.
Det enorme spejl gør det muligt at opfange lys fra meget svage objekter. Dermed kan det se langt flere detaljer og dybere ind i universet.
Men rejsen er lang og farefuld for teleskopet.
Eksempelvis er det stort og yderst følsomt over for varme fra eksempelvis Solen. Det skyldes, at teleskopet observerer infrarød stråling - altså det, vi ikke kan se med det blotte øje - og kan skades af varmestråling.
Derfor er der bygget et kæmpe og meget delikat solskjold, som på rejsen skal folde sig ud for at sikre den fulde funktion af det.
Danske forskere fra DTU Space har sammen med en privat virksomhed udviklet og konstrueret de ophæng, der bærer instrumentet Miri på teleskopet.
Det består af rør i kulfiber. Miri er et kamera og en spektrograf, der observerer og kan affotografere infrarød stråling.
Teleskopet skal sendes op fra den europæiske rumhavn i Kourou i Fransk Guyana. Det kan blive udskudt til den 26. eller senere.
/ritzau/