En række jurister sår tvivl om centrale dele af Finanstilsynets redegørelse, hvor det frikender sig selv i hvidvasksagen om Danske Bank.
Det skriver Information.
I sagen strømmede 1500 milliarder kroner gennem bankens estiske filial. Men ansvarlige i Danske Bank sagde i 2007, 2012 og 2013 til Finanstilsynet, at forebyggelsen af hvidvask var tilfredsstillende.
Finanstilsynets hovedopgave er at holde øje med blandt andet pengeinstitutter.
I sin redegørelse forsvarer Finanstilsynet sig med, at selv om banker skal give korrekte oplysninger til tilsynet, står der intet i loven om, at banker er forpligtet til at orientere Finanstilsynet, hvis det senere viser sig, at oplysningerne var forkerte.
Sådan kan man dog ikke stille det op, mener Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.
- Det er usædvanligt, at en offentlig myndighed, der er sat til at føre tilsyn, tænker sine egne redskaber så restriktivt, som Finanstilsynet gør i det her tilfælde. Dermed indskrænker tilsynet sin egen effektivitet, siger han til Information.
Professoren bakkes op af Frederik Waage, som har en doktorgrad i jura og arbejder ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i forvaltningsret.
Ifølge ham kan Finanstilsynet ikke henvise til, at det ikke står eksplicit i loven, at bankerne skal rette forkerte oplysninger.
- Hvis tilsynet har eller burde have en indikation af, at der er noget galt, så har de både pligt og hjemmel til at undersøge det, siger han til avisen.
Allerede i 2007 blev tilsynet advaret af den russiske centralbank om "mulig kriminel aktivitet og hvidvask" anslået til milliarder af rubler om måneden.
I 2012 og 2013 var det det estiske tilsyn, som kontaktede Finanstilsynet om mulige hvidvask-problemer.
Finanstilsynet har flere gange efterfølgende erkendt, at det stolede for meget på oplysninger fra Danske Bank.
Finanstilsynet har ikke ønsket at stille op til interview med Information. I en mail til avisen skriver vicedirektør Rikke-Louise Petersen:
- Finanstilsynets forslag skal tydeliggøre virksomhedernes forpligtelse til af egen drift at kontakte Finanstilsynet, hvis det efterfølgende viser sig, at de oplysninger, virksomheden tidligere har givet, giver et forkert billede af forholdene i virksomheden.
/ritzau/