Af Kaare Sørensen, kaso@avisen.dk 

 Jonni Hansen er vred.

Ikke bare gnaven eller lidt morgenutilpas - nej, nazilederen fra Greve er så vred, at det kan mærkes i hvert et hår på kroppen. Fyldt med et had, der har vokset gennem et helt liv og kun bliver stærkere.

Bare at tænke tanken - at der bor andre end danskere i Danmark er nok til at tænde oprøret. Og at de fodformede humanister, de stupide københavnske intellektuelle og de røde militante »tåber« ikke kan se, at de er ved at ødelægge Danmark hjælper ikke på Jonnis humør.

»Vi er nødt til at sætte en offensiv ind og gøre det klart, at vi vil kæmpe for at sikre den hvide races overlevelse... Det er en kæmpe fejl at bagatellisere problemet, som så mange andre gør, for det kan blive enden på os,« som han sagde til JydskeVestkysten for nylig.

Indvandrede, flygtninge, asylansøgere, Naser Khader, afrikanere, asiater, racefremmede, ja, dem alle - de skal ud af Danmark. Sådan har han næsten altid haft det, siger de, der kender Jonni Hansen.

Den første vrede

Engang var han bare en ung uprøvet knægt i Danmark. Et skilsmissebarn, der voksede op på Sjælland og ikke var alt for vild med at gå i skole. Som helt ung smed Jonnis mor Jonnis far ud og ind flyttede i stedet en marokkansk mand, der var kommet til landet som fremmedarbejder. Som Ekstra Bladet skrev det i begyndelsen af 1990 erne, så fik Jonni »som barn tørret numse af en marokkaner«.

Jonnis lillesøster er således halv marokkaner, og forstår man Jonni, så forstår man, at sådan noget er problematisk. Selv har han stolt fastholdt, at hans barndom »ikke gør mig selv biologisk uren«.

Et sted i ungdommen transformerede Jonni sig fra ung mand til vred ung mand. Han slog fra sig, kiggede stolt på hagekorset, hamrede i bordet, strakte arm, benægtede holocaust (»Ingen jøder er blevet gasset i koncentrationslejrene,« som han siger), rejste til marcher i udlandet og opførte sig, så alle huskede Jonni Hansen. Han var midt i den danske nynazisme.

Kørte unge over

Bare 26 år gammel blev Jonni leder af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), et parti og en organisation, der har rødder tilbage til 1930 ernes første naziparti i Danmark og som stadig bruger Hitlers hagekors på magasiner, flag og brevpapir.

Bag et højt grønt hegn på Hundige Strandvej 153 i Greve på Sjælland ligger partiets berømte hovedkvarter.

Det er fra huset her, at den nynazistiske Radio Oasen sender nyheder og musik fra et lille studie, og det er her nynazister fra de nordiske lande diskuterer, fester og deler spydige bemærkninger. Og varmer pølser på den store grill i haven, der naturligvis er formet som et hagekors.

Et par dage før juleaften 1999 forsøgte en gruppe venstrefløjsaktivister at angribe den grønne hegn med en motorsav. Jonni svarede igen ved resolut at trykke speederen på sin røde Volvo 242 i bund og køre bilen direkte mod de unge. I alt syv kom til skade, da de blev mast op mod rækværket.

»Jeg er faktisk et meget fredeligt menneske,« sagde Jonni Hansen under den efterfølgende retssag, men Østre Landsret sendte ham halvandet år bag tremmer for påkørslen. Den fik dog ingen betydning for hans lederskab af DNSB. Snarere tværtimod styrkede det billedet af Jonni Hansen, som manden, der gør noget. Og ikke bare ser til.

Skal sendes hjem

Spørger man Jonni Hansen om hvor mange, der er enige med ham - hvor mange medlemmer, han har i DNSB - får man et løst træk på skulderen. Men iagttagere mener, at der formentlig er tale om 150 stykker i Danmark. Ved de tre seneste kommunalvalg i Greve fik Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse henholdsvist 137, 74 og 73 stemmer. Ved regionsvalget forrige år blev det til 611 stemmer i Region Sjælland ¿ svarende til cirka én promille. De fleste personligt på Jonni.

Blandt vennerne hører ikke længere hjemmeværnet eller den lokale skydeklub. Begge har smidt Jonni ud af frygt for at blive kædet sammen med den hårde tone mod indvandrerne. Eller de breve som folk med udenlandsk klingende navne i Nordsjælland modtog sidste år. Her stod blandt andet, at brevene var »en sidste påmindelse« om at forlade landet, før »krigen mod bastarderne« begynder.

Dengang afviste Jonni Hansen, at han havde skrevet brevene. Men han var i øvrigt helt enig med indholdet.

»Vi er trods alt nogle danskere, der mener, at de fremmede - alle, der ikke tilhører den hvide race - skal sendes hjem. Det må de lære at leve med,« sagde han til de altid beredvillige medier.

I dag kan Jonni Hansen ikke tale med medierne. Han er i fængsel. På næste torsdag kommer han måske ud igen. Men uanset hvad, vil han fortsat være en vred mand.

En vred mand med et had.