Det bliver blandt nogle af Danmarkshistoriens mest kyniske sexforbrydere og drabsmænd, John Knudsen med al sandsynlighed skal afsone sin livstidsdom.
Uanset udfaldet af en mulig anke, kommer Kirsten Bay Andersens morder til at bruge de næste mange, mange år i Anstalten ved Herstedvester. Det skriver ekstrabladet.dk.
Blandt andet den firedobbelte morder Peter Lundin afsoner i netop dette fængsel.
Det samme gør faren i den pædofili-sag, medierne har døbt Tønder-sagen. Da han ankom til fængslet skulle Peter Lundin, ifølge ekstrabladet.dk, have sagt: "Det var godt, du kom, for så er jeg ikke det største monster herinde."
Hvilken kommentar John Knudsen bliver mødt med, vil tiden vise.
John Knudsen er blevet dømt til livstid for frihedsberøvelse, grov voldtægt og mordet på den 52-årige Kirsten Bay Andersen. Desuden blev han dømt for seksuelt overgreb på en mindreårig pige.
Han forsvarer talte for en behandlingsdom, men John Knudsen blev erklæret ikke-sindssyg og fik derfor en fængselsdom på ubestemt tid.