Noget tyder på, at John Knudsen holdt Kirsten i live i for at misbruge hende. Dog vil hverken Knudsens advokat eller politiet bekræfte formodningerne.
Men politiet vil gerne vedstå, at de nu har udvidet rækken af sigtelser mod den anklagede i sagen.
"Vi mangler stadig nogle afhøringer. Vi ønsker ikke at meddele offentligheden, hvilke konkrete sigtelser, der foreligger, ud over den, der kom frem i grundlovsforhøret for drab," siger efterforskningsleder vicepolitiinspektør Bent Thuesen til jv.dk.
Politiet har nu fået svar på alle dna-spor fra Knudsens båd, men vil ikke afsløre, om de har fundet spor af Kirsten Bay Andersen på båden.
Der er med stor sandsynlighed som minimum tale om en sigtelse for ulovlig tvang og måske også for seksuelt overgreb.
Men noget tyder på det, siden politiet nu også sigter John Knudsen for en række forbrydelser ud over drab. Og af den grund er John Knudsens varetægtsfængsling også blevet forlænget med fire uger fra i dag uden retsmøde.
Sagen startede omkring klokken 2.15 lørdag den 26. september i fjor, da den 44-årige John Knudsen fra Haderslev mødte den 52-årige Kirsten Bay Andersen fra Vojens på Teaterstien midt i Haderslev.
Hun var på vej hjem fra en fest, da John Knudsen formentlig tvang hende de cirka 700 meter ned til sin båd i Haderslev Havn, hvor han dræbte hende.
En af de følgende dage stak John Knudsen af, og han blev først anholdt den 4. november i Spanien. Han har senere erkendt drabet.