Den dræbte er en norsk kvinde, der er ansat i SAS.
Det bekræfter drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl, der befinder sig på SAS-hotellet på Amager Boulevard, over for Nyhedsbureauet Newspaq.
"Jeg ønsker ikke at oplyse nærmere om kvindens indentitet, da der fortsat er nogle pårørende, der ikke er blevet underrettet," siger Ove Dahl, der er i gang med at undersøge gerningsstedet.
I følge eb.dk har vidner hørt larm og tumult fra hendes værelse ved 20-tiden mandag aften. Kvinden skulle være blevet dræbt med knivstik i værelse 2025 på hotellets 20. etage.
I følge avisen er personaleindgangen til hotellet er blevet afspærret, og politiet er med hunde i gang med at undersøge hele området og buskadset omkring hotellet i forsøg på at finde gerningsvåbnet.
Også inde på hotellet arbejder politiet lige nu på højttryk.
"I øjeblikket foregår der en omfattende efterforskning på det her store hotel med hensyn til både afhøringer og indhentning af teknisk udstyr. Og så har vi teknikkerne i gang på selve gerningsstedet, som vi ikke er færdig med endnu," siger Ove Dahl til Newspaq.
Opdateres...