Lidt har også ret, men danskerne skal ikke sætte næsen op efter de store beskæftigelseseffekter af regeringens nye vækstplan.
Det fastslår cheføkonom i danske bank Steen Bocian, der har gennemgået regeringens udspil.
Bliv ven med os på Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu
”På den korte bane er det beskedent. Vi taler nogle få tusinde job," siger han.
Essensen af regeringens nye vækstplan til en værdi af 10 milliarder kroner er at skabe højere velstand gennem en højere vækst i produktionen.
Ingen stor betydning
Regeringens egne beregninger viser, at vækstplanen vil øge Danmarks BNP med seks milliarder kroner i 2020.
BNP er et udtryk for resultatet af vores samlede produktion af alt fra bacon til cementfliser.
Vækstplanen vil få vores BNP til at stige med 0,33 procent i 2020. Men hvad betyder det egentlig i det store hele?
"Ikke så frygteligt meget. Det er nærmest dernede, hvor man ikke kan se det i forhold til den almindelige usikkerhed, når man laver prognoser," siger Steen Bocian.
Han peger på, at vækstplanernes påvirkningen på BNP vil være i størrelsesordenen 0,05 til 0,06 procentpoint i hvert af de kommende seks år.
"Et skridt i den rigtige retning"
Lidt har dog også ret, understreger cheføkonomen.
"Et skridt i den rigtige retning er også godt. Det er ikke, fordi jeg synes, det ser ufornuftigt ud. Langt hen ad vejen ligner det noget meget fornuftigt, men at kalde det en vækstplan, det er måske at give folk en lidt for stor optimisme i forhold til, hvor meget det kommer til at ændre på deres hverdag," siger Steen Bocian.
Han vurderer, at vækstplanerne primært påvirker økonomien på den lange bane og ikke ret meget her og nu.