Der var ikke meget vinter over påklædningen, da Janni Ree troppede op på den røde løber til premieren på filmen "Better Man" om Robbie Williams.
Til gengæld fik fotograferne travlt, da den tidligere forsidefrue bogstavelig talt struttede med numsen på løberen i Palads Bio i København.
Janni Ree var i selskab med kæresten Jeppe Stokholm og parret fortalte beredvilligt, hvordan han har været lokket med til EMS træning, der er en træningsform med stød.
- Det var en vild oplevelse. Du får nærmest en robotdragt på med ledninger, og så får man nogle stød, der stimulerer dine muskler. Det er sindssygt hårdt. Det startede på hospitaler med folk, der havde svært ved at genoptræne deres muskler, fortalte parret til blandt andre herognu.dk.
Du kan se Janni og Jeppe på den røde løber i videoen herunder.
LÆS OGSÅ: Janni afslører hemmeligheder.
Janni Ree har tidligere fortalt, hvordan plastikkirurgen Frederik Kølle, der nu er kæreste med Caroline Fleming, har hjulpet hende med et flot numseløft.