Super-kokken Jamie Oliver har delt et genialt pasta-trick på sin profil på Instagram.
Løgtricket har han taget med hjem fra et af sine mange besøg i Italien.
I opslaget skriver han, at han har lært tricket af Nonna Rosanna (se billede under teksten), som han har lavet mad sammen med.
"Jeg bruger hendes trick med at vaske skiver af løg for at gøre dem mildere", skriver Jamie Oliver
Han tilføjer, at løgene samtidig bliver mere fugtige, og at det giver løgene en ekstra sødme, når de tilberedes.
Og det virker, kan undertegnede skrive under på. En af mine yndlings retter med pasta fik en ny dimension ved brug af løg-tricket.
Jamie Oliver har flere end 8,3 millioner følgere på Instagram, og flere af de knap 43.000 følgere, som har liket opslaget med løg-tricket skriver, at de har stor fornøjelse af tricket.