Jakob Fuglsang holder sig fortsat inde i kampen om den samlede sejr i det spanske etapeløb Vuelta a Andalucia.
På en regnfuld anden etape blev den 27-årige Katusha-dansker nummer fem i samme tid som vinderen Jonathan Hivert (Sojasun), der også triumferede på første etape.
Den megen regn og en strid blæst dæmpede angrebslysten hos de fleste, og den 194,2 kilometer lange etape endte i en samlet spurt.
I klassementet er Fuglsang 19 sekunder efter den førende spanier, Alejandro Valverde fra Movistar-mandskabet.
Det er endnu uvist, om det lykkedes for Fuglsang at holde fast i sprinternes pointtrøje. En trøje, som han erobrede på mandagens etape.
Vuelta a Andalucia slutter onsdag med en etape over 182,7 kilometer.
/ritzau/