Shimon Peres' begravelse fredag var en sag for familien, for præsidenter og alverdens kendisser. Israelerne tog afsked med deres ekspræsident om torsdagen, da hans kiste var opstillet ved det israelske parlament, Knesset.
Men trods spærrede veje og skarp sikkerhed ved ligtogets rute, hvor nationens samlede politistyrke stod vagt, var flere familier mødt op for at vise deres respekt for Peres.
38-årige Amnon, som er officer i hæren, havde taget sine tre børn med. Han håber, at de vil tage Peres' vision om fred - og sikkerhed - med sig videre i livet.
- Jeg vil gerne opdrage dem med de værdier, som han levede efter. Det er vigtigt for dem at lære om en mand, der viede hele sit liv til os, siger han.
Shimon Peres blev 93 år, og han blev regnet som den sidste af staten Israels grundlæggere.
Flere i Israel har de seneste dage sagt, at han også var den sidste af landets ledere, som oprigtigt forsøgte at søge en fred med palæstinenserne.
Han var med til at forhandle Osloaftalen i 1993, og han blev efterfølgende hædret med Nobels fredspris sammen med Yitzhak Rabin og Yasser Arafat.
Peres var en dygtig forsvarer af staten Israel, mener Amnon, og med tiden udviklede han en forståelse for, at man måtte søge og kæmpe for fred.
En jævnaldrende begravelsesgæst, Shai, som er bankmand og fra Jerusalem, har også taget sine børn med på gaden for at se Peres' ligtog. Den ældste er ikke fyldt ti år endnu, og de sidder på fortovet og leger.
Shai var ikke altid enig med Peres' politik, især ikke hans atomprogram. Men Peres havde visioner om fred, som han håber, børnene suger til sig.
- Han har været med hele vejen, og han forstod, at krigen ikke er den rette vej frem, hvis Israel skal overleve i 100 år, siger den 38-årige bankmand.
Man kunne tro, at den ældre Peres som fredssøgende var en forhadt figur på den ydre side af højrefløjen. Men bosættere på Vestbredden husker ham, som manden der banede vej for de internationalt fordømte bosættelser og ikke for fredsplanen i 1993, skriver avisen Haaretz.
Peres havde en hovedrolle i Uafhængighedskrigen. Han bragte statens økonomi på fode i 1980'erne. Samtidig stod han i skyggen af Yitzhak Rabin, og han fik flere gange tæsk i israelske valg.
Trods nederlag og høj alder fortsatte han efter årtusindskiftet sin stræben efter politisk magt.
/ritzau/