En højtstående irakisk efterretningsofficer og hans tre livvagter er blevet dræbt af en selvmordsbombemand, der lørdag trængte ind i officerens hjem i byen Mosul i det nordlige Irak.
På det seneste har Irak oplevet en stigning i selvmordsbomber, siden sunnimuslimer med tilknytning til al-Queda i starten af året begyndte at opfordre til den samme slags sekteriske vold, som skubbede Irak ud i borgerkrigslignende tilstande i 2006-07.
I starten af februar blev 29 mennesker dræbt og 69 såret af flere bilbomber, der eksploderede i shiamuslimske områder i landet.
To bomber eksploderede i Bagdad, og to bomber eksploderede i byen Hilla syd for den irakiske hovedstad.
Alene i februar er over 100 mennesker blevet dræbt i diverse angreb.
/ritzau/Reuters