Fakta: Læger uden Grænser

* Læger uden Grænser, oprindeligt Médecins Sans Frontières, er en privat, international, humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden.

* Organisationen blev oprettet i Paris i 1971 af en gruppe franske læger og journalister.

* Læger uden Grænser har projekter i over 60 lande.

* Hvert år sender organisationen danske læger, sygeplejersker, jordemødre, administratorer og logistikere til projekter over hele verden.

* I alt 20 danskere er udsendt for Læger uden Grænser til projekter i blandt Sierra Leone, Nigeria, Niger, Sudan, Yemen og Somalia.

* 76 procent af organisationens udgifter går til medicinske indsatser.

* Den danske bestyrelse består af seks danske og to internationale medlemmer samt to suppleanter. Michael Gylling Nielsen er direktør for den danske afdeling, og i alt har kontoret i København 24 fastansatte. Dertil kommer en række frivillige.

Kilde: msf.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.