Nordjyske 3F medlemmer bliver i fagforeningen, oplyser DR Nordjylland.
Kristelig Fagforening (Krifa) har ellers meldt ud, at de får nye medlemmer på grund af konflikten omkring restaurant Vejlegården. Den er ramt af en konflikt med 3F, fordi ejeren har opsagt overenskomsten med fagforeningen.
Flere nordjyske 3F afdelinger oplever, at medlemmerne kommer tilbage efter have været medlem hos Krifa. I alt har de seks 3F afdelinger i Nordjylland mistet 10 medlemmer til Krifa i løbet af den seneste måned. Til gengæld er 14 vendt tilbage.
Ifølge Berit Jacobsen, økonomiansvarlig i 3F Skagerrak, er medlemmerne utilfredse med den service de får i Kristelig Fagforening.
3F har godt 41.000 medlemmer i Nordjylland.