Artiklen opdateres ...
Inflationen stiger fortsat. Det viser friske tal fra Danmarks Statistik. tallene viser, at de danske forbrugerpriser steg med 7,4 procent i maj.
Det er højeste stigning siden 1983, og således også højere end april, hvor det tilsvarende tal var 6,7 procent.
Det er særligt prisstigninger på varer som el, fødevarer og energi, der trækker inflationen op.
Trækker man energi og ikke-forarbejdede fødevarer ud af regnestykket, er den såkaldte kerneinflation kun på 4,4 procent, men det er dog den største stigning i kerneinflationen siden oktober 1989, skriver Ritzau.
Prisstigningerne betyder ifølge Sydbanks Mathias Dollerup Sproegel, at en gennemsnitsfamilie med to børn skal finde 30.000 kroner ekstra på årsbudgettet.
Og selv om lønstigningerne i første kvartal var de højeste i 13 år, så slår det ikke til.
- Dansk økonomi går derfor nogle udfordrende måneder og kvartaler i møde, hvor det bliver afgørende, om forbrugerne vil tære på opsparingen for at fastholde en fremgang i forbruget.
- Det kan i værste fald betyde en hård landing for økonomien, selv om vi hælder til den bløde landing, skriver Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.
Cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen, vurderer, at inflationen for en børnefamilie i kroner og øre betyder, at en børnefamilie i dag skal bruge cirka 33.500 kroner mere end sidste år for at købe de samme varer og tjenester.
Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Sofie Holme Andersen, skriver i en kommentar, at "inflationen fortsætter op, efterhånden som virksomhederne får indpriset de højere energipriser i deres øvrige varer".
- Det er dog positivt, at både elektricitet og gas så småt er begyndt at trække ned frem for op. Det giver håb om en fremtidig stabilisering, skriver hun og tilføjer:
- Det bliver dyrere og dyrere at være forbruger. Det er særligt slemt for de personer, der har mindst, da de har meget svært ved at afbøde prisstigningerne på anden måde end at forbruge mindre.