Små, hyppige måltider lyder som en sund livsstil og en god måde at holde fordøjelsen i gang på.
Men dit jævnlige småspiseri kan blive et alvorligt benspænd for et stabilt blodsukker og en stabil vægt, siger Anette Sams, ph.d., forsker og forfatter til bogen "Sandheden om sukker".
Højt blodsukker giver nemlig meget insulin i blodet, altså det hormon som omdanner sukker. Og så længe du har insulin i blodet, er du ude af stand til at forbrænde fedt.
Læs videre og få forklaringen på, hvorfor nogle mennesker kan spise ofte, og andre skal skære ned på de mange kulhydratrige måltider.
- Er du - som de fleste danskere - rimelig fysisk inaktiv i løbet af dagen, så ved vi, at jo mindre aktive vi og vores muskler er, jo dårligere er vi som udgangspunkt til at lagre sukker, fortæller Anette Sams.
Det er vigtigt at være god til at lagre sukker hurtigt, ellers suser det rundt i blodbanen og får blodsukkeret til at stige. Har musklerne derimod lagret sukkeret, kan de bruge det til at trække på og hente energi fra senere.
Hvis man har et klassisk kontorjob og ellers ikke er så god til at få pulsen op, så går det lidt trægt med at lagre sukker. Og så kan det være et problem, hvis man snacker og småspiser ofte i løbet af en dag.
- Er vi i forvejen dårlige til at lagre, så betyder det, at bare et lille stykke knækbrød vil kunne give en blodsukkerstigning. Og er du dårlig til at lagre, så betyder den blodsukkerstigning, at du vil have insulin i blodet i rigtig lang tid efter, siger Anette Sams og tilføjer:
- Når du har insulin i blodet, er du ude af stand til at forbrænde fedt.
Der er ikke en entydig regel for, om man bør spise hyppigt, det afhænger af ens krop og aktivitetsniveau:
- At småspise hele dagen - især hvis du er overvægtig - er et kolossalt problem. Er du ikke overvægtig, og er du super fysisk aktiv og god til at lagre, så er det intet problem for dig, siger Anette Sams.
Ifølge Henning Beck-Nielsen, som er professor og dr.med. ved Syddansk Universitet, kan problemet med hyppige måltider dog i højere grad være, at man kommer til at spise for meget, i forhold til hvis man holder sig til større hovedmåltider.
- Det har noget at gøre med mængden. Om man spiser det samme i tre store måltider eller i seks måltider, gør ikke den store forskel. Men man kan let komme til at spise mere i mængde, hvis man spiser mange måltider, og det er ikke heldigt, siger Henning Beck-Nielsen.
Til folk med diabetes tilråder man hyppige måltider for at undgå store blodsukkerstigninger ved store måltider, fortæller Henning Beck-Nielsen.
- Det største problem er, hvis blodsukkeret bliver for lavt, det kan være decideret farligt. For diabetikere kan det betyde, at de besvimer eller får kramper. For folk, der ikke har sukkersyge, bliver det ikke så slemt, men hvis man får for lavt blodsukker, bliver man ukoncentreret, siger Henning Beck-Nielsen.
Det gælder for folk med type 1-diabetes - men ikke nødvendigvis for folk med ikkegenetisk betinget type 2-diabetes, tilføjer Anette Sams.
- For rigtig mange med type 2-diabetes kan der være store fordele ved at skære ned til tre solide grøntsagsrige hovedmåltider, siger Anette Sams.
Fakta: Hold øje med blodsukkeret
- Læg mærke til, om du et par timer efter, du har spist, bliver voldsomt træt eller ukoncentreret. Det kan være tegn på lavt blodsukker.
- Bliver det værre, kan man komme til at ryste eller svede.
- Et højt blodsukker er i sig selv ikke et problem, det er først, hvis det står på over en længere periode.
Kilde: Henning Beck-Nielsen.
/ritzau/FOKUS