Find ud af, hvorfor balletten på Frederiksberg i 1959 viste en scene en gang til for Prins Knud. Og hvorfor det er svært at komme i kridthuset, hvis du er kommet ind med firetoget.
En gang til for Prins Knud
Prins Knud var søn af Christian d. 10. og far til Grev Ingolf. Udtrykket, som hans navn er en central del af, får det måske til at lyde, som om Knud ikke var for skarp. Men det er ikke helt fair.
Udtrykket stammer fra en vise af Birgitte Reimer i Cirkusrevyen fra 1959. Visen refererer til en begivenhed fra året inden i det dengang nyopførte Falkonercenter på Frederiksberg. Her var Knud til premiere på balletten ”Det forsinkede stævnemøde”. Den indeholdt især én kontroversiel scene, som direktøren Blicher-Hansen interesseret spurgte ind til Knud og hans kones holdning til efter stykket.
Men skuffet måtte han høre Knuds kone, Caroline Mathilde, konstatere, at de slet ikke havde set scenen, da den primært foregik i den side af scenen, som man ikke kunne se fra kongelogen. Så Blicher-Hansen kommanderede ensemblet til at spille scenen igen, kun for prinseparret og BT-journalisten Arne Myggen Hansen.
Dagen efter skrev Hansen en artikel om episoden. Og den artikel må Birgitte Reimer have læst, for året efter blev den altså grundlag for den berømte vise, som gik på episoden og på den udbredte opfattelse, at Knud var en lille smule langsom i opfattelsen. Den opfattelse hænger ved, for i dag tager vi den stadig ”en gang til for Prins Knud”, når nogen ikke helt har forstået noget.
At ”være i kridthuset”
Et hus af kridt. Det lyder som noget, Den Store Stygge Ulv ville have nemt ved at besejre. Men et kridthus er slet ikke et hus. Det er i stedet en lille cylinderformet metalbeholder, som var populær at bære i 1600-1700-tallet. Det svarede lidt til at have en kuglepen på sig, for det ene rum var (som navnet antyder) til skrivekridt.
Men det er det andet rum, der er interessant i forhold til at ”være i kridthuset”. Det blev nemlig brugt lidt ligesom en pung eller håndtaske i dag. Der kunne man have småmønter, men også små genstande, der mindede en om de personer, som man holdt mest af. Så hvis du var repræsenteret i nogens kridthus, måtte personen have varme følelser for dig. Med andre ord var det et tegn på højeste affektion at være ”i kridthuset” hos nogen.
Bjørnetjeneste
Lad os lige starte med at få på plads, hvad bjørnetjeneste overhovedet betyder. Er en bjørnetjeneste en stor tjeneste eller en tjeneste, der gør mere skade end gavn? Det kan faktisk betyde begge dele. Men når du har hørt historien bag ordet, vil du vide, hvorfor den ene betydning giver langt mere mening.
Udtrykket kommer fra en fabel af La Fontaine. I fablen forsøger en bjørn at fjerne en flue fra sin sovende herres pande. I sig selv en ganske velment handling. Bjørnen bruger imidlertid en stor sten til at fjerne fluen og ender derfor med at slå herren ihjel. Det kunne man måske have sagt sig selv ville ske, men det gjorde denne bjørn altså ikke. Og af den grund har vi i dag udtrykket “en bjørnetjeneste”, der betyder en velment handling, der ender med at gøre mere skade end gavn.
For 20 år siden brugte Weekendavisen udtrykket om en meget stor tjeneste. Og så havde vi balladen.
Bjørnetjeneste blev nemlig derved et såkaldt pendulord. Det er et ord, der først betyder det ene og derefter betyder det stik modsatte. Det er ligesom forfordelt (at få mindre end andre/at få mere end andre) eller søndagstøj (fint tøj/afslappet tøj). Og den slags dobbeltbetydning giver jo en djævlens masse palaver.
Ingen ko på isen
Udtrykket plejede at være en smule længere, og lidt mere selvforklarende: ”Ingen ko på isen, så længe rumpen er i land”. Altså, at så længe noget af koen stadig er på land, kommer den ikke til at gå gennem isen. Og det ville være et problem. Men når der er ”ingen ko på isen” er benene altså stadig på land. Med andre ord: Der er ikke noget problem.
Læs flere sproghistorier hos Aros Business Academy.