En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er en markant overvægt af børn, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet blandt de godt 13.500 børn, der er anbragt uden for hjemmet.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Mor og far er på kontanthjælp, har det psykisk dårligt, ligger på sofaen dagen lang og magter ikke at tage sig af børnene. Der er ikke penge til mad, børnene kommer sjældent i skole og går i det hele taget for lud og koldt vand.
Hvert tiende barn, hvor far og mor er på kontanthjælp eller førtidspension, må anbringes i plejefamilie eller institution, fordi forældrene ikke magter at tage sig af dem. I gennemsnit gælder det kun 1,8 procent af alle danske børn.
Samtidig har hvert tredje barn, der vokser op i en familie, hvor forældrene står uden for arbejdsmarkedet, mindst én børnesag i kommunen, mens det i gennemsnit er hvert tiende barn.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen finder det overraskende, at forskellene er så markante.
- Det er en gruppe børn med meget svag familiebaggrund, hvor familierne ofte er ramt af sociale, psykiske og helbredsmæssige problemer, og som oveni må slås med økonomiske problemer, siger Lars Andersen.
- Det er en hård opvækst. De markante sociale forskelle viser, hvor vigtigt det er med en tidlig social indsats med støtte til både forældre og børn.
Professor ved Aalborg Universitet Inge Bryderup forsker i anbragte børns vilkår. Hun forklarer, at den nye analyse falder helt i tråd med videnskabelige undersøgelser, som både herhjemme og i udlandet påviser, at det er de mest socialt belastede familier, som ikke magter at tage vare på deres børn.
- Jeg har selv interviewet mange anbragte børn, og de fortæller om en blanding af fysisk og psykisk sygdom i familien. Jeg er stødt på familier, hvor et barn ned til ti år tager sig af tre mindre søskende, mens mor er indlagt på den lukkede afdeling, siger Inge Bryderup.
Hun mener, at samfundets indsats på anbringelsesområdet stadig er mangelfuld.
/ritzau/