Når unge mennesker i disse dage starter på kurser i alt fra friluftsliv til latinamerikanske danse, er der langt mellem børn fra arbejderklassen. Hvor højskolerne oprindeligt oplyste land- og arbejderbefolkningen, er der i dag en klar overvægt af unge fra den akademiske klasse.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Fagbladet 3F har gennemgået.
Mere end halvdelen, 53 procent, af højskoleeleverne kommer fra hjem, hvor enten mor eller far har en universitetsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse.
Højskoler koster kassen
Til sammenligning udgør den familietype knap en tredjedel i samfundet.
Jens-Peter Thomsen, seniorforsker i social arv ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, mener, at højskolen i dag først og fremmest appellerer til de højtuddannede.
- Højtuddannede familier bruger uddannelsessystemet til at stille børnene i en favorabel position. Et højskoleophold giver deres børn fordele senere i livet, fordi det styrker deres kulturelle viden, siger Jens-Peter Thomsen.
I år forventer staten at bruge 662,9 millioner kroner på højskolerne, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
Næstformand i Højskolehistorisk Forening, Lars Thorkild Bjørn, forklarer, at højskolerne har bevæget sig fra den grundtvigske tanke om at løfte den almene borger til dannet samfundsborger til i dag at fokusere på de unges selvudvikling.
- Højskolerne sælger kurser på at følge den udvikling, så de tilbyder kunstkurser eller kajakbeviser. Det er blevet den elitære, danske højskole, siger han.
Skævvridning
Hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark erkender generalsekretær Elsebeth Gerner Nielsen, at den skæve fordeling er et problem.
- Vi vil gerne give alle unge muligheden for at komme på højskole, så de kan få den demokratiske dannelse og den frihedstradition, som vi bidrager med, siger hun.
Hun mener, at højskolerne skal være bedre til at få fat de unge, som ikke har gået i det almene gymnasium, men understreger samtidig, at en række højskoler gør en særlig indsats for eksempelvis udsatte unge.
Venstres Bertel Haarder siger til Fagbladet 3F:
- Hvis der kun er nybagte studenter, så bliver der en skævvridning hos eleverne. Flest muligt have adgang til den glæde og den viden, der kommer ud af et højskoleophold, siger Bertel Haarder.
Bertel Haarder opfordrer højskolerne til at overveje fripladser og deltidsjob til mindrebemidlede.
Ifølge Folkehøjskolernes Forening i Danmark koster et længere højskoleophold typisk 1.700 kroner om ugen.
Fagbladet 3F har spurgt kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S), om hun vil gøre noget for, at flere unge med forskellig baggrund får mulighed for at tage på højskoleophold.
Ministeren svarer på skrift, at det ligger hende “meget på sinde, at folkehøjskolerne er mangfoldige kulturelle mødesteder, hvor unge mennesker kan mødes på tværs af interesser og social baggrund”.
- Og jeg hører altid gerne om forslag, der kan være med til at sikre, at der er en bred sammensætning af elever, skriver Joy Mogensen.