Ritzau
Opdateret kl. 16:40
Hobro er efter en skidt start på tilværelsen i 1. division ved at finde fodfæste i toppen af rækken, hvor der kæmpes om oprykning til Superligaen.
Hobro rykkede i sidste sæson ud af Superligaen og har som målsætning at vende tilbage allerede til næste år.
Angriberen Anders Holvad stod for kampens afgørende scoring, da Hobro søndag vandt 1-0 hjemme over Nykøbing FC, som fører den næstbedste danske fodboldrække med 15 point efter syv kampe.
Sebastian Andersen kunne have fordoblet Hobros føring, men han brændte et straffespark, som blev snuppet af Nykøbing-keeper Thomas Villadsen.
Kort efter blev en hovedrystende Sebastian Andersen skiftet ud foran de 1359 tilskuere på stadion i Hobro.
Hobro rykker med sejren op på tredjepladsen med 14 point efter otte kampe. Det er et point færre end Nykøbing, der har spillet en kamp færre.
Helsingør vandt hele 4-0 hjemme over Fredericia og er placeret på andenpladsen med 14 point efter syv kampe.
Skive slog AB med 3-1 på udebane. AB er fortsat placeret på sidstepladsen med blot to point efter otte kampe.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.