Det giver ingen mening at forhandle regeringens helhedsplan med partier, der ikke accepterer regeringens præmis om, at dansk økonomi er udfordret.
Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), før han fredag forhandler planen med Liberal Alliance, så Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Radikale og De Konservative.
- Det er jo klart. Det er hele præmissen for vores forhandlinger: At vi har nogle udfordringer i det danske samfund. At væksten er for lav. En demografisk udfordring: at vi blive flere og flere ældre, siger Claus Hjort Frederiksen.
- At der er faldende indtægter i det offentlige på grund af olie. Men der er et stigende udgiftspres. Hvis partierne er enige i, at det danske samfund har de udfordringer, så må vi komme med vores forskellige forslag til, hvordan vi så tackler det.
- Hvis et parti ikke accepterer præmissen, er det så ud af klappen?
- Nu hører vi, hvad partierne siger. Men hvis man har et helt andet verdensbillede, end det vi har, med de udfordringer, vi har, så er situationen en anden, siger Claus Hjort Frederiksen.
Liberal Alliance vælter regeringen, hvis topskatten ikke sænkes fem procentpoint for alle indkomster. Det siger LA's formand, Anders Samuelsen. De Konservative kræver boligejerne beskyttet bedre, siger formanden Søren Pape Poulsen.
Finansministeren vil ikke kommentere de to partilederes krav.
- Mig bekendt har ingen givet os 90 mandater for noget forslag i vores plan. Det, der guider mig, er det, der sker inde i det lokale (ministerens kontor i Finansministeriet, red.), siger Claus Hjort Frederiksen.
- Min opgave er ikke at grave grøfter, men at få 90 mandater.
Han vi ikke garantere, at boligejerne ikke får højere boligskat.
- Det afgørende er, hvordan det nye vurderingssystem ser ud, siger finansministeren.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.