Du husker måske historien her på Avisen.dk for nylig, hvor vi kunne afsløre, at popstjernerne Fede Finn og Funny Boyz har begået en hyldestsang til forsidefruen Janni Ree.
Til den klassiske ”Sweet Caroline” har forsanger Lennart Johannesens begået en ny dansk tekst med lutter roser til forsidefruen.
Nummeret kan findes på YouTube eller i bunden af denne artikel og Janni Ree var mildt sagt begejstret for hyldesten.
- Fede Finn og Funny Boyz har lavet en sang til mig, jeg er meget beæret, skrev Janni Ree på sin profil på det sociale medie Instagram.
Siden er det blevet til endnu mere kærlighed mellem Janni Ree og poporkestret bag monsterhittet ”Kærligheden Brænder”.
Janni Ree har nemlig mødtes med Fede Finn og Funny Boyz for at synge med på det nye nummer.
På Instagram skriver Janni Ree.
- Sjove optagelser med skønne Fede Finn og Funny Boyz. Tak for sangen.
I videoen herunder kan du se, hvordan Janni Ree pludselig kommer ind fra højre og synger med på:
”Sweet, Janni Ree
Du, så lækker for og bag
Shine, Janni Ree
Vi må ses en anden dag”.
Herunder kan du se hele nummeret i fuld version.