Glem alt om Gucci-Helle, stive blazere og snorlige lokker. Helle Thorning-Schmidt har – åbenbart – også mod på mange andre looks.
Et af de mere overraskende viser hun søndag på sin profil på instagram, hvor man kan se den tidligere statsminister med en form for rottehaler – der er farvet pink.
Årsagen til den - lad os kalde den - friske frisure var en aften ude med veninderne, skriver Helle Thorning-Schmidt til billedet.
Og den 53-årige karrierekvinde kan varmt anbefale andre kvinder at skeje ud på toppen.
– Vigtig livslektion: En fest bliver altid sjovere, hvis du ankommer med en sjov frisure, skriver Helle Thorning-Schmidt.
Helle Thorning-Schmidt kom således også til at have en bragende sjov søndag – og måske endda mandag også. Hun beretter i hvert fald, at farven var umulig at vaske ud af håret, selvom der stod det ville kunne lade sig gøre på pakken.