Et EM på den halve ironman-distance i Herning efterfulgt at et EM på den halve ironman-distance kun otte dage senere i Helsingør.
Det er scenariet, der lige nu står tegnet i triatlon-kalenderen for 2017, skriver Helsingør Dagblad.
I Herning arrangerer Det Europæiske Triatlonforbund sammen med Dansk Triatlon Forbund og den private aktør Challenge begivenheden, mens det i Helsingør er det verdensomspændende private brand Ironman, der står bag mesterskabet.
I Helsingør har kommunen givet en stor pose penge for netop at kunne kalde KMD Ironman 70.3 Kronborg for et europæisk mesterskab.
- Vi har købt et EM af KMD Ironman, og det forholder vi os til. Det er rigtigt, at der er et kedeligt sammenfald med datoerne, og det har Ironman og Dansk Triatlon Forbund nu sat sig sammen for at kigge på.
- Meget mere kan jeg ikke sige, lyder det fra De Konservatives Jens Bertram, der er formand i udvalget for sundhed, idræt og fritid.
Såfremt det ender med, at stævnet i Helsingør ikke kan kaldes et europæisk mesterskab, skal det hele diskuteres forfra.
- Det er klart, at er der ikke længere tale om et EM, så er det en ny situation, som vi skal forholde os til i byrådet.
- I sidste uge vedtog 22 ud af 25 i salen, at vi skulle have EM til byen, og det skal selvfølgelig op til debat igen, hvis det ikke længere er et mesterskab.
- Men lad os nu se, om parterne ikke kan enes om en løsning, der tilfredsstiller alle parter, siger Jens Bertram.
Situationen er uholdbar, mener Niels Nygaard, der er formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).
- Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der er en sag i forhold til, at der er to EM-arrangementer på en uge. Det virker uholdbart, men jeg tror og håber på, at der kommer en mindelig løsning på problemet.
- Overordnet vil jeg sige, at vi i DIF mener, at de nationale specialforbund har retten til at afholde mesterskaber som EM og VM. Mere har jeg ikke at bibringe sagen lige nu, siger Nygaard til Helsingør Dagblad.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.