Mingus Reedus blev lørdag morgen arresteret i New York. Et navn, der måske ikke får mange klokker til at ringe, men han er søn af den danske supermodel, Helena Christensen og skuespilleren Norman Reedus.
25-årige Mingus blev anholdt, efter politet modtog et opkald om ”domestic violence”, der kan oversættes til noget i retning af vold i hjemmet.
Ifølge New York Post slog Mingus Reedus angiveligt en kvinde på benet, hvorefter han tog kvælertag på hende og kastede hende i gulvet.
Mingus Reedus, der lige som sin mor arbejder som model, har tidligere været i myndighedernes søgelys på grund af en voldsepisode. I 2022 erklærede han sig skyldig i en anden sag i New York, hvor han havde slået en 24-årige kvinde i hovedet. Sagen endte i et forlig uden dom.
Det er uvist, hvordan han stiller sig i forhold til den nyeste sag.