Har du prøvet at få repareret en defekt håndmixer, printer eller kaffemaskine for at forlænge apparatets levetid?
For mange kan det være svært at overskue, hvilke muligheder der er, og hvad det koster.
Men der er øget politisk fokus på reparation, og EU er på vej med nye regler, som skal tvinge producenter af bestemte produkter til at gøre det nemmere at reparere.
Og det er vigtigt, at vi i større grad overvejer reparation i stedet for at købe nyt. Sådan lyder det fra Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent for bæredygtigt forbrug hos Forbrugerrådet Tænk.
- Som samfund har vi en stor interesse i, at flere begynder at reparere og vælge produkter med længere holdbarhed. Og det skyldes, at en stor del af klimabelastningen er i produktionen, siger han.
Når først et produkt er produceret, er det derfor bedst for klimaet, at det holder i så lang tid som muligt.
Hvis reparation af et defekt apparat virker lidt uoverskueligt for dig, kan du overveje at få hjælp fra frivillige.
- En af mulighederne er at spørge en lokal repaircafe, om de kan give gode råd, siger Vagn Jelsøe.
Han henviser til Repair Cafe Danmark, som er en paraplyorganisation for mere end 90 landsdækkende caféer med frivillige, der hjælper folk med at reparere selv.
- Vi hjælper, i det omfang det kan lade sig gøre, alle, der kommer ind til os med noget, som er defekt, siger formand for Repair Cafe Danmark Arne Skov.
Teknisk mere komplicerede produkter som tv, computer og smartphone indeholder avancerede komponenter, som gør dem sværere at reparere.
Derfor vil den type produkter typisk ikke være noget, som Repair Cafe Danmarks frivillige kan hjælpe med at reparere.
Men de kan sommetider identificere fejlen og rådgive om mulighederne for at få repareret for eksempel en defekt smartphone.
- De fleste af de ting, som vi hjælper med at reparere i caféen, er simplere elektriske produkter. Altså for eksempel en røremaskine, kaffekværn eller håndmixer, siger han.
Et af målene i Repair Cafe Danmark er at få andre til at have succesoplevelser, hvor de finder ud af, at de selv kan reparere mange ting.
- En mand kom for eksempel for at få sat nyt ophæng på et par lamper. Jeg beskrev for ham, hvad han skulle gøre, og hjalp ham med at klippe ledningen. Og så sagde jeg, at han bare skulle kalde, når han blev færdig, siger Arne Skov og fortsætter:
- Han gik fra caféen med to lamper, der fungerede, og en hulens masse selvtillid. For han klarede det jo selv.
Arne Skov anslår, at omkring tre ud af fire produkter, som kommer i en af caféerne, bliver reddet.
Hvis et produkt er så defekt, at det ikke kan repareres, kan det også være befriende for ejeren.
- Så kan man nemlig kassere varen med god samvittighed, siger han.
Han anbefaler, at du også tænker i værdier i stedet for penge, når du skal vurdere, om det kan betale sig at reparere et defekt produkt.
- En ny kaffekværn kan købes til omkring 100 kroner. Hvis jeg skulle have arbejdsløn for at reparere den defekte, som du kommer med, ville det slet ikke stå mål med at købe en ny, siger han.
- Men vi vurderer på, at der nu er mindre jern, som skal udvindes fra en mine i Kiruna i Sverige. Og der er mindre plastik, som skal produceres.
Foruden klimaet har Repair Cafe Danmark også fokus på korrekt bortskaffelse, hvis reparation ikke er en mulighed.
Tekstiler hjælper caféens frivillige også med at reparere.
Det er nemlig godt at forlænge tekstilers levetid, fordi tekstilproduktion regnes for at være en af de mest miljø- og klimabelastende industrier.
Du kan finde den nærmeste café på repaircafedanmark.dk.
FAKTA: Dine rettigheder ved reparationer
- Hvis du har betalt for en reparation eller brugt din reklamationsret til at få repareret fejl på en vare, kan du klage, hvis reparationen ikke løser problemet.
- Du kan for eksempel klage, hvis den samme fejl opstår igen, reparationen ikke er fagmæssigt korrekt udført, eller der opstår en fejl på grund af reparationen.
- Du kan klage over en reparation i op til tre år. Det gælder både reparationer på varer, der er mere end to år gamle, og reparationer inden for reklamationsretten.
Kilder: forbrug.dk og Forbrugerrådet Tænk
Af Murat Tamer, Ritzau Fokus