En 27-årig mandlig løber ved Aarhus halvmaraton er død efter et hjerteanfald kort før mål.
Manden døde på hospitalet natten til mandag.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Ifølge øjenvidner var en af maratonets officials hurtigt på banen for at hjælpe den 27-årige. Kort efter kom løbslægen også til og gik straks i gang med hjertemassage sammen med en redder fra Falck.
Efter kun minutter kom en lægebil også til stedet, og den unge løber blev kørt til hospitalet under udrykning.
Men i nat viste det sig altså, at løberens liv ikke stod til at redde.