Libanesiske kampvogne, jeeps og omkring 50 pansrede mandskabsvogne indledte i går et angreb på den islamistiske gruppe Fatah al-Islam i en flygtningelejr i den nordlige del af landet. Hæren har kæmpet mod den al-Qaeda-inspirerede gruppe i to uger, men der har været relativt roligt den seneste uge.

Mindst 80 soldater, militsfolk og civile har mistet livet i kampene, der er de voldsommeste interne kampe i Libanon siden borgerkrigen i landet, der sluttede for 17 år siden.

Gennem hele ugen har Libanons hær fået fløjet ny ammunition ind fra deres amerikanske allierede, og flere lokale medier spekulerer i, at hæren nu vil rykke helt ind i lejren og gøre en ende på Fatah al-Islam.

Hizbollah: Bliv ude

De fleste af flygtningelejrens 30-40.000 palæstinensiske flygtninge er flygtet fra lejren, men Libanons angreb på lejren skaber alligevel vrede blandt flere parter. Ifølge en aftale med palæstinenserne fra 1969 har hæren ikke lov til at gå ind i lejren.

Den magtfulde Hizbollah-bevægelse, der i sommer kæmpede mod Israel, har i forvejen advaret regeringen mod at overtage lejren.

»Der er en rød linje, som ikke må overtrædes. Selvom regeringen siger, den fører en krig mod terror, betyder det ikke, at man kan dræbe civile på gaderne,« sagde Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, tidligere på ugen og opfordrede til at forhandle om fred.

Land i krise

Hizbollah kritiserer samtidig Libanon for at gå USA s ærinde ved at bekæmpe Fatah al-Islam og kræver en undersøgelse af, hvem der besluttede at bede USA om hjælp.

Kampen mod Fatah al-Islam kommer på det værst tænkelige tidspunkt for Libanon. Hizbollah har trukket sig ud af regeringen, og flere bombeattantater har ramt Beirut i løbet af måneden.

I forgårs besluttede FN desuden, at de mistænkte i mordet på landets tidligere premierminister Rafik Hariri skal retsforfølges. Den sag involverer både nabolandet Syrien og dele af oppositionen i Libanon. Eksperter har over for Nyhedsavisen vurderet, at den beslutning kan føre til endnu mere uro i Libanon.