Kampen mellem ’håndklædekrigerne’ ved swimmingpoolen, hvor mange trodser både hotelregler og eget moralkodeks for at få fat i de populære hvide liggestole, er et levende bevis på de territoriale flokdyr, vi alle sammen er. Sådan lyder det fra psykolog og forfatter, Henrik Tingleff, som samtidig opfordrer alle til at kigge sig selv en ekstra gang i spejlet, før de går ned og placerer håndklæder på hotellets liggestole tidligt om morgenen.
Vækkeuret er sat til klokken 7.30, så du som én af de første kan liste ned til poolen og placere dine Pikachu-håndklæder på de liggestole, som dig og familien skal bruge senere på dagen – altså når I har spist morgenmad og været en tur på stranden først. På vejen tilbage lader du som ingenting, når du går forbi skiltet, hvor der står, at det er strengt forbudt at reservere liggestole ved at placere håndklæder.
Kan du genkende scenariet, eller måske bare noget, der minder lidt om det – selvom du før afrejse selvfølgelig ville have svoret, at du ikke er én af dem, som placerer håndklæder og bryder hotelreglerne på andres bekostning? Så er du helt sikkert ikke alene, og faktisk er den beskidte kamp om liggestolene ved poolen fuldt ud menneskelig, set ud fra et socialpsykologisk perspektiv, mener psykolog, Henrik Tingleff:
- Vi mennesker er først og fremmest sociale flokdyr, som vil gøre næsten hvad som helst for at tilpasse os flokken. Men samtidig er vi territoriale af natur, og det ligger dybt i vores biologi at kæmpe for at indtage ’vores’ territorium. Vi ser det alle steder, som når vi ryger i voldsomme nabokonflikter over skellet eller højden på hækken, og altså også ved swimmingpoolen i syden, når vi bruger vores håndklæder til at markere vores territorium, siger Henrik Tingleff, som er forfatter til bogen ”Når flokdyret fejler – hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger”.
Flokdyret fejler
Ifølge Henrik Tingleff skal man kigge ind i socialpsykologien, hvis man vil forstå, hvorfor så mange af os ender som territoriale ”håndklædekrigere” ved poolen, selvom vi dybest set tænker, at det fuldstændigt tåbeligt. Der er nemlig tale om flokdyrsmentalitet af værste skuffe, forklarer han:
- Et af de mest veldokumenterede begreber indenfor socialpsykologien hedder ’konformitet’, som refererer til menneskets tendens til at efterligne andres adfærd for at passe ind. Faktisk ved vi, at der mange gange ikke skal mere end 3-5 personer til at aktivere en flokmentalitet, uanset hvor tåbelig den måtte være. Så når vi ved poolen ser, at 3-5 andre har placeret deres håndklæder på liggestolene, så tænker vi automatisk, at det er sådan man gør her, så det kan vi også sagtens gøre – selvom hotelreglementet siger noget andet, siger Henrik Tingleff.
Måske har du også oplevet ’konformiteten’ udspiller sig, når du ved gaten i lufthavnen ser, hvordan lange køer danner sig på rekordfart, længe før personalet er mødt op, alene fordi de første 3-5 personer har placeret sig i køen.
Opfører os tåbeligt
En anden forklaring på den feje kamp om liggestolene i syden kan kædes sammen med dét, man indenfor socialpsykologien kalder ”de-individualisering” og ”anonymisering”, forklarer Henrik Tingleff:
- Når vi er ved poolen i vores badebukser, forvaskede t-shirts og strippet for statussymboler, ligner vi alle de andre – og ingen kender os. Vi bliver anonyme og de-individualiserede, og det gør, at vi pludselig er i stand til at gøre ting, vi aldrig ville gøre under normale omstændigheder. På min ferie sidste år oplevede jeg, hvordan et ægtepar ligefrem smed andres håndklæder i poolen for derefter at placere deres egne. Det er jeg 100 procent sikker på, de aldrig havde gjort, hvis de var i vante omgivelser, eller hvis de blot var iført tøj, der ville få dem til at stikke mere ud fra flokken, siger han.
I forlængelse heraf peger Henrik Tingleff på en tredje socialpsykologisk forklaringsramme, nemlig den såkaldte ’aktør-observatør’-effekt. Den forklarer bl.a., hvordan vi mennesker er tilbøjelige til at forklare vores egen uhensigtsmæssige adfærd med omstændigheder, mens vi kæder andres negative adfærd sammen med deres personlighed:
- Det er acceptabelt, at vi selv placere håndklæder og bryder reglerne, for vi er jo kun ved poolen ganske få dage på ferien. Men alle de andre er egoistiske idioter, når de gør det. Det er faktisk meget menneskeligt at tænke sådan, og det er aktør-observatør-effekten, der påvirker os her, siger Henrik Tingleff.
Kig dig selv i spejlet
Vil du undgå at ende som ”håndklædekriger”, så har Henrik Tingleff ét godt råd: Kig dig selv en ekstra gang i spejlet, før du går ned til poolen med dine håndklæder! En række socialpsykologiske forsøg viser således, at de-individualisering og anonymisering – og den deraf uhensigtsmæssige adfærd – forsvinder, når vi kigger os selv i spejlet:
- Der er bl.a. lavet et berømt socialpsykologisk Halloween-forsøg med amerikanske børn, som viser, hvordan de er mindre tilbøjelige til at tage mere slik, end de har fået lov til, hvis der som en del af forsøget er placeret et spejl, så de kan se sig selv i øjnene, mens tager slikket,” siger Henrik Tingleff og slutter:
- Det samme tror jeg gør sig gældende, når vi står der på hotelværelset i vores badebukser og T-shirts, før vi smutter ned for at placere håndklæderne. Vi får lige et ekstra øjeblik til at se på os selv og overveje, om det nu også er en adfærd, vi vil være bekendt overfor os selv og andre.
Henrik Tingleff er psykolog, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, senest ”Når flokdyret fejler – hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger” fra 2022. Herudover er Henrik radiovært og manden bag den populære podcast "Menneskeforsøg", hvor lytteren tages med tilbage til historiens mest skelsættende menneskeforsøg, der har ændret vores tænkning om mennesket.