Gucci hyrer David Lynch
Modefirmaet Gucci hyrer den amerikanske instruktør David Lynch. Han skal lave reklamefilm for deres nye parfume.

Manden bag ’Elefantmanden’ skal nu reklamere til de unge, de rige og de smukke.

David Lynch er blevet hyret af modefirmaet Gucci, og mesterinstruktøren skal instruere en reklamefilm for modehuset.

Instruktøren, som vi blandt andet også kender fra tv-serien ’Twin Peaks’ og filmene ’Blue Velvet’ og ’Mulholland Drive,’ skal stå bag reklamer for modehusets nye parfume, som slet og ret hedder ’Gucci’.

Hermed følger Gucci et andet kendt modehus’ eksempel.

For to år siden lavede ’Moulin Rouge!’-instruktøren Baz Luhrmann en reklamefilm for Chanel, som havde skuespillerinden Nicole Kidman i rollen. Filmen skulle overbevise kvinderne om, at den legendariske parfume ’Chanel No. 5’ stadig er værd at bruge penge på.

via Listen To News