Lige siden 26-årige Sofie Jackson var lille, har hun ryddet op hver aften, inden hun skulle i seng. Først på sit værelse og senere i sin lejlighed.
Opvasken blev skyllet af, ting sat til side, og det værste blev fjernet fra sofabordet. Men for et halvt år siden holdt hun op med vanen og hopper nu under dynen, selvom stuen flyder.
»Jeg fralagde mig det, da jeg flyttede sammen med min kæreste Ole i vores fælles lejlighed. Da vi boede hos mig, gjorde jeg det stadig,« fortæller hun.
Sådan kan mange opleve, at gode vaner forsvinder.
Hjernen skifter fokus
Førhen har man måske altid spist et æble til frokost, gået i bad om aftenen for at få en roligere morgen eller løbet fire gange hver uge. Men pludselig kan flere års opbyggede rutiner fordufte, og det skyldes, at hjernen bliver distraheret, forklarer terapeut og coach Christel Sonne Rasmussen.
»Det kan være, man er stresset, har kærestesorger og skal flytte eller får nye arbejdstider. Når noget fylder, sætter vi fokus på det, og vaner og mønstre glider i baggrunden, fordi vi ikke kan mærke behovet,« siger hun.
Tænker ikke over det
Selvom man i årevis har gjort den samme ting, bliver man ligeglad og tænker, at den gode vane nok skal genoptage sig selv.
Pludselig har man retfærdiggjort over for sig selv, at det er helt i orden at stille løbeskoene væk og i stedet spise en plade chokolade i sofaen, forklarer Christel Sonne Rasmussen.
»Ofte gør man sig ikke klart, hvad konsekvensen er af, at man giver slip. Man tænker ikke over, at man er ved at komme væk fra en god vane og måske optage en ny.«
Derfor er det smart at huske sig selv på, at vanen er betydningfyld, selvom der sker omvæltninger i hverdagen.
Nå også de private mål
»Hvis vi ikke har fokus på det, der er vigtigt for os, glider vi med strømmen, men det er ikke sikkert, vi er på vej det rigtige sted hen. Hjernen begynder at tro, at der er noget andet, der er vigtigt, så man skal indstille sig på, at man både skal nå private og arbejdsmæssige mål,« siger Torben Wiese, der underviser i vaner.
Han mener desuden, at man skal lade være med at se vaner som gode og dårlige og i stedet som begrænsende eller gavnlige. Det kan altså sagtens være gavnligt ikke længere at rydde op hver aften, som i Sofie Jacksons tilfælde. Det har hun selv fundet ud af.
»Jeg er blevet mere ’laid back’ og kan godt se en fordel i, at der kan være lidt rodet. Det kan være hyggeligt, at man kan se, her bor nogen.«