Vi kender det alle. Man har købt en klase bananer – friske, gule og måske ovenikøbet ikke helt modne, så der er grønne imellem. Alligevel går der kun et par dage, så er der både brune pletter på, og nogle er blevet overmodne. Ud med dem!
Men det er der råd mod.
For det første skal bananer aldrig køleskabet. De lave temperaturer får dem til at blive kedelige på rekordtid. Hurtigere end hvis de ligger ude i dit køkken.
For det andet må de aldrig ligge sammen med andre frugter/grøntsager i et fad. Andre frugter udløser – ligesom bananer gør, nemlig gasarten ethylen. Det er en del af et plantehormon, der stimulerer modning af frugter og grøntsager. Men bananer er yderst sensitive over for netop den gasart, som de også selv udløser i stor stil.
Absolut forbudt – bananer med andre frugter. Foto: K. Phillips
Så isoler dem fra andre frugter og grøntsager.
Og så skal de heller ikke for tæt på hverken ovne, komfurer eller airfryere i køkkenet. Dem er de også følsomme over for.
Men hvis du vil bevare dine bananer friske i rigtig lang tid, så skal du gøre sådan her:
Føromtalte ethylengas bliver udløst fra bananernes top/stamme. Så hvis du sætter sølvpapir eller film rundt om toppen, ja - så sænker du modningsprocessen meget, og resultatet bliver friske bananer i en hel uge eller mere.
Sølvpapir eller endnu bedre Wrap omkring roden, så holder de sig. Foto: K. Phillips