Selvom man er kongelig, så har man også brug for ferie. Og helst fred og ro.
Derfor har Frederik og Mary pakket børnene sammen og er 'stukket' af til Skagen, hvor de år efter år holder ferie sammen med gode venner.
MSN Starlounge har spottet kronprinsparret, hvor de var ude og gå tur på stranden - Frederik med lille prins Christian på skuldrene. Herefter hvilede Mary og lille prinsesse Isabella sig hjemme i sommerhuset, mens Frederik spillede fodbold med nogle gode venner.
For bare et par år siden gik kronprinsparrets ferier i Skagen med vilde byture på det lokale in-sted 'Hyttefadet', men efter børnene er kommet til, står den mere på ro og hygge med vennerne.
Og venner er der som sædvanlig nok af i kølvandet på de royale.
Således ferierer blandt andet Tv-baronessen Caroline Fleming samt jetsetteren Christian Scherfig og han gravide kæreste, Agnete, også i Skagen.