Frede og Mary flygter til solen for Danmark

Parret skal blandt andet hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring dansk kultur.
Henter afspiller ...
/ritzau/

Parret skal blandt andet hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring dansk erhvervsliv og kultur.

På førstedagen af det fem dage lange besøg var kronprinsparret forsidestof på en af Chiles største aviser og fik fyldig omtale inden i avisen.

De kommende dage er kalenderen fuld af arrangementer med dansk islæt.

Kronprinsesse Mary deltager i højtlæsningen af en af tre danske børnebøger, der for nyligt er blevet oversat til spansk. Det sker på et lille børnebibliotek, der er startet af danskere.

Med på rejsen er også repræsentanter for 55 danske virksomheder, der alle håber at kunne gøre forretning med chilenerne. Det kunne blandt andet være inden for effektivisering af energiforbrug, hvor danske virksomheder er blandt de bedste i verden.

Kronprinsparret lægger også vejen forbi en række danske virksomheder, der allerede er etablerede i det 4270 kilometer lange land, blandt dem Mærsk, FL Schmidt og Grundfos. Det bliver også til et besøg hos Svendborg-virksomheden Sunmark, der leverer verdens største solvarmeanlæg til en lokal kobbermine.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.