De fleste er taknemmelige ved tanken om at blive genoplivet ved et hjertestop.
Men ikke alle, og derfor skal det være muligt for flere på egen hånd at tage stilling til det etiske spørgsmål på sundhed.dk.
Med MitID eller et papirdokument bliver det fra næste år muligt for dem, der er fyldt 60 år, selv at bestemme.
Er forsøg på genoplivning fravalgt, vil det kunne ses digitalt af ambulancereddere, læger og sundheds- og plejepersonale.
- Vi skal respektere den enkeltes eget valg, og hvis en borger over 60 år ikke ønsker at blive genoplivet efter et hjertestop, er det min holdning, at man skal acceptere det ønske, udtaler sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en skriftlig kommentar.
Hos Ældre Sagen har den lovsikrede ret længe været efterlyst. I dag gælder muligheden for fravalg kun dem, der er i et behandlings- eller sygdomsforløb.
- Nu får alle fra 60 år muligheden. Det er en styrkelse af selvbestemmelsesretten, siger seniorkonsulent Anna Wilroth.
Hjerteforeningen håber på en oplysningskampagne, inden muligheden for at fravælge genoplivning træder i kraft. - Overværer man et hjertestop, eller bliver man tilkaldt som hjerteløber, må der aldrig herske tvivl om, at man skal begynde genoplivning, siger forskningschef Gunnar Gislason. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For nylig er en 81-årig kvinde, Kirsten Andersen fra Hadsten, stået frem i medierne med en tatovering, "Vil ikke genoplives", over brystet.
Hendes værste mareridt er at blive genoplivet efter hjertestop og ikke længere være sig selv.
Den frygt er hun ikke alene om, siger Anna Wilroth, som jævnligt hører ældre fortælle, at de frygter at ende som en "grøntsag".
Også Lægeforeningen og Hjerteforeningen er positive over for at give flere retten til at bestemme over eget liv.
Men de advarer mod at sætte lighedstegn mellem genoplivning og en tilværelse som "grøntsag".
- Sådan kan det risikere at blive, men man skal huske, at det går rigtig godt for mange. Det afhænger af, hvor hurtigt man får hjælp, og hvilken hjælp man får, siger Klaus Peder Klausen, der er formand for Lægeforeningens etiske udvalg.
I Hjerteforeningen har professor og forskningschef Gunnar Gislason, trods en generel positiv indstilling, betænkeligheder.
Han mener, at aldersgrænsen skulle være højere end 60 - hellere 70 eller 75 år.
- De fleste i 60'erne er sunde og raske. Langt de fleste i den alder får et godt liv efter hjertestop. Tre ud af fire erhvervsaktive vender tilbage til deres job, siger Gunnar Gislason.
Inden lovændringen træder i kraft, opfordrer han myndighederne til at gå ud med en oplysningskampagne.
Den bør ikke kun henvende sig til målgruppen, men til hele befolkningen, så det sikres, at vidner til et hjertestop altid handler.
- Overværer man et hjertestop, eller bliver man tilkaldt som hjerteløber, må der aldrig herske tvivl om, at man skal begynde genoplivning. Ingen må holde sig tilbage, af frygt for at forsøg på genoplivning er fravalgt, siger Gunnar Gislason.
/ritzau/