Når de kvindelige nydansere bevæger sig ind i den verden, der omringer tv-programmet Vild med dans, nævnes kjolerne ofte.
De store balkjoler, de mange pallietter, delikate blonder og uanede mængder tyl er en vigtig del af showet.
39-årige Lene Beier, der er kendt som værtinde i programmet "Landmand søger kærlighed", glæder sig bestemt også til at iklæde sig kjolerne i denne sæson af danseprogrammet. Det er der en helt bestemt grund til.
Hun håber at komme til at føle sig mere feminin efter deltagelsen.
- Jeg er en drengepige, fortæller tv-værtinden.
- Jeg er mere en "hotdog og håndbajer"-type, og det har jeg det egentligt fint med. Men jeg håber, at jeg får et andet syn på mig selv, og at jeg kommer til at føle mig mere feminin, uddyber hun.
Normalt toner den blonde tv-værtinde frem på skærmen iført skovmandsskjorte og jeans, når hun hjælper kærlighedssøgende landmænd i jagten på deres eneste ene. Det er derfor noget helt andet, end når hun deltager i Vild med dans.
Den kjole, hun bar til showets premiere fredag aften, var da også kun den fjerde gulvlange kjole, Lene Beier har båret gennem sin 39-årige tilværelse.
Her sendte seerne tv-værtinden og hendes partner, Frederik Nonnemann, videre i konkurrencen. Lene Beier er derfor sikret minimum en svingom mere på dansegulvet i årets Vild med dans.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.