Forvirret over pensionsregler? Forstå samspilsproblemet

Samspilsproblemet kan gøre det mindre gunstigt at spare op til alderdommen. Men hvad drejer det sig egentligt om, og hvem bliver klemt? Avisen.dk har talt med to eksperter, der forklarer, hvad der er på spil.
Samspilsproblemet i pensionssystemet betyder blandt andet, at pensionister, der har sparet op, risikerer at blive trukket i en lang række ydelser.
Samspilsproblemet i pensionssystemet betyder blandt andet, at pensionister, der har sparet op, risikerer at blive trukket i en lang række ydelser. Modelfoto: Scanpix/Iris

Når regeringen i dag tirsdag præsenterer et nyt tilbagetrækningsudspil, er det blandt andet samspilsproblemet i det danske pensionssystem, man adresserer.

Men hvad er samspilsproblemet? 

Kort fortalt går det ud på, at vi i Danmark har en model, hvor vi har offentlig folkepension, og den består i et grundbeløb, som alle får, når man går på pension, og så er der et pensionstillæg.

Det forklarer forbrugerøkonom hos PFA Pension, Carsten Holdum. Men tillægsbeløbets størrelse afhænger overordnet af, hvor meget du har sparet op til pension, pointerer han.

- Så samspilsproblemet går ud på, at jo mere, du sparer op selv, jo mindre får du i folkepension. Derfor er det utrolig vigtigt, at det vitterlig kan betale sig, at spare op selv, siger Carsten Holdum til Avisen.dk.

Det er født ind i vores velfærdsmodel, som går ud på, at vi ikke ønsker at uddele store offentlige ydelser til dem, der har penge selv, forklarer han.

- Vi vil gerne på den ene side have et system, hvor folk har lyst til at spare op og gør det, og på den anden side have et system, hvor samfundet alligevel kan tage hånd om dem, der på en eller anden måde falder igennem sikkerhedsnettet, siger han.

Men det betyder, at man især sent i livet kan komme i situationer, hvor man ikke længere får noget ud af at spare op selv.

Det er det, man kalder samspilsproblematikken, understreger forbrugerøkonomen.

Særligt slemt for dem med lav- og mellemindkomster

Jens Højgaard, der er økonom hos Ældre Sagen, ser også udfordringer ved samspilsproblemet.  

Han fortæller, at problemet er, at når man får udbetalt sin pension, skal man i første omgang betale skat af det. Og det kan også betyde, at pensionstillægget, som er en del af folkepensionen, bliver nedtrappet, fordi man har indkomst.

Det kan også være, hvis man modtager ældrecheck eller tilskud som medicintilskud og boligydelse, at de bliver nedtrappet, forklarer han.

- Men det mest betydningsfulde er folkepensionen, og når man så lægger de ting oven i hinanden med skatten og nedtrapningen af en eller flere ydelser, er det et meget lille udbytte, man får af at spare op til pension, siger han.

Og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis flere og flere danskerne stopper med at indbetale til pensionsordninger, vurderer Jens Højgaard:

- Det risikerer at undergrave vores system, der bygger på, at alle skal spare op til deres egen pension.

Ifølge ham er det især lønmodtagere med lav- og mellemindkomster på arbejdsmarkedet, der bliver klemte.

Kan godt løses

I PFA Pension er man ivrig efter at få fikset problemet, og pensionselskabet har også et bud på, hvad der skal til.    

- Vi opfordrer til, at man får kigget på selve grundmodellen i måden, de offentlige ydelser er skruet sammen på. Det er i hvert fald et bud på en løsning, siger Carsten Holdum.

Hos Ældre Sagen mener man, at man bedst får bugt med samspilsproblemet ved at halvere modregningen i folkepensionen.

- I dag er det sådan, at når man får pension ud over en vis grænse, bliver ens folkepension nedsat med omkring 30 procent af den her indkomst. Vi foreslår, at man halverer til 15 procent, siger Jens Højgaard.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.