Firkløverregeringens grundlag er tydeligt: Alle voksne danskere skal have en tandkonto. Men nye tal sætter spørgsmålstegn ved, om pengene ender der, hvor behovet er størst.
En analyse fra tandlægekæden Tandliv - baseret på tal fra Sundhedsdatabanken - viser, at der i Lolland Kommune blev trukket 90,2 tænder ud pr. 1.000 borgere mellem 2021 og 2025. I Gentofte var det samme tal 23. Det svarer til næsten fire gange så mange tandudtrækninger i Lolland som i nogle af landets mest velstående kommuner.
Hvad betyder det for dig?
Tandudtrækninger er typisk ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er ofte et tegn på, at problemer har fået lov til at udvikle sig over lang tid - fordi behandling er udskudt, eller aldrig er kommet i gang.
Den kommende reform giver alle danskere det samme beløb på en tandkonto. Men ifølge tandlæge Zohair Azzouzi fra Tandliv er det ikke sikkert, at det er nok for de mest udsatte.
- Når vi ser så markante forskelle mellem kommunerne, bør vi også spørge, om ressourcerne bliver målrettet de mennesker, som faktisk risikerer at miste deres tænder. Ellers risikerer vi at hjælpe alle lidt, men hjælpe de mest udsatte for lidt, siger han.
Forskellene handler ikke kun om, hvor folk bor. Økonomi, sygdom, kost, rygning og adgang til behandling spiller alle ind - og det er faktorer, der hober sig op hos de samme grupper, viser Sundhedsdatastyrelsens rapport om social ulighed i sundhedsydelser.