Danskerne er ikke principielt imod kunstig intelligens i det offentlige, men de vil selv bestemme, hvor meget AI må bestemme.

Det er et af hovedfundene i en rapport fra Digital Democracy Centre ved Syddansk Universitet, der har spurgt 1.300 repræsentativt udvalgte danskere om deres holdninger til AI i den offentlige sektor.

Sagstypen afgør alt

Danskernes opbakning til AI afhænger i høj grad af, hvad AI skal bruges til.

32 procent vil acceptere, at en AI træffer en øjeblikkelig afgørelse om en byggetilladelse, uden at et menneske er involveret. Til sammenligning er det kun 19 procent, der vil have AI til at stille en diagnose og udskrive en recept.

Danskerne ser altså ikke AI som ét samlet redskab, men vurderer det opgave for opgave.

På tværs af sagstyper er danskerne enige om én ting: AI må gerne hjælpe, men ikke bestemme.

Danskerne anerkender, at AI kan være mere kompetent end mennesker til visse opgaver — som at uddele fartbøder eller holde overblik over nye behandlingsmetoder. Men den endelige beslutning skal stadig træffes af et menneske.

Unge er ikke mere begejstrede

En udbredt antagelse er, at de unge er drivkraften bag AI-adoption. Den holder ikke her.

Forskerne kan ikke påvise klare forskelle mellem generationerne, når det gælder opbakning til AI i det offentlige. Generation Z scorer lidt højere på brugen af personlige AI-assistenter, men er ikke mere villige end ældre til at lade AI håndtere offentlige opgaver.

Det, der til gengæld har betydning, er hvor meget man bruger AI i hverdagen. Jo mere erfaring, jo større åbenhed.

19 procent svarer, at de er usikre på, om de kan følge med den teknologiske udvikling bare de næste fem år.