Der findes tusindvis af pædagoger, lærere, laboranter, teknikere og andre lønmodtagere, der har både lyst, vilje og helbred til at blive i deres job et år eller to efter folkepensionsalderen. Men det kræver økonomiske fordele, en forbedret arbejdsmiljøindsats og nye håndtag i beskæftigelsespolitikken, mener FTF.
Hovedorganisationen for en halv million lønmodtagere præsenterer derfor en ny tilbagetrækningspakke, der skal gøre det attraktivt for lønmodtagerne at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Pakken indeholder både økonomiske incitamenter i form af fritagelse for modregning i tillæg til folkepensionen og skattenedslag samt forslag til forbedret arbejdsmiljø.
FTF-formand Bente Sorgenfrey mener, at der skal en bred palet af både hårde og bløde tiltag til for at gøre det attraktivt for både sygeplejersker, elektrikere og alle andre at fortsætte i deres job efter folkepensionsalderen.
Økonomisk gulerod
- Vi er rigtig godt tilfredse med, at regeringen har droppet forslaget om at øge pensionsalderen i 2025. Nedslidte lønmodtagere skal ikke presses til flere år på arbejdsmarkedet. Til gengæld skal de lønmodtagere, der kan og vil blive på arbejdsmarkedet, have bedre forudsætninger for at fortsætte, så længe de orker, siger hun.
Regeringen præsenterer sin nye plan i den kommende uge, og Bente Sorgenfrey håber, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lader sig inspirere af FTF-pakken især i forhold til at give de ældre lønmodtagere en økonomisk gulerod ved at blive længere i jobbet.
Lønmodtagerne kigger nemlig også på pengepungen, når de skal beslutte om, de af egen drift bliver et par år mere på arbejdsmarkedet, og derfor skal det være økonomisk attraktivt for at den enkelte, fremgår det af FTFs udspil.
Her foreslår de blandt andet:
- Skattenedslag på 100.000 kroner til personer, der er i beskæftigelse alle fem år før folkepensionsalderen.
- Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner fra fem år før pensionsalder og afkast heraf skal ikke modregnes i folkepensionstillægget. På den måde øges gevinsten ved at fortsætte pensionsindsbetalingerne og dermed også ved at fortsætte på arbejdsmarkedet.
- Personer med en årlig indkomst under 350.000 kroner skal ikke betale arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent, hvis de fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen.
- Pensionsindbetalinger efter folkepensionsalderen fritages for modregning i ældrecheck og folkepensionstillæg.
Bente Sorgenfrey fremhæver, at modregning i folkepensionstillæg er en torn i øjet på mange lønmodtagere, der ikke vil opnå nogle økonomiske gevinster ved at blive længere tid på jobbet.
- Mange oplever det som unfair, at de bliver modregnet på forskellige måder, hvis de arbejder flere år. De bliver nærmest snydt ved at spare op til pension. Vores forslag er enkelt og vil løse modregningsproblemet, siger hun.
Professor: værd at overveje FTF-forslag
Professor i økonomi og leder af Pension Research Centre på CBS, Svend Erik Hougaard Jensen, kalder Bente Sorgenfreys udspil interessant.
- FTF præsenterer en bred palet af muligheder for at løse det påtrængende problem med, at så mange bliver modregnet i pensionstillægget og derfor stopper på arbejdsmarkedet. Det er bestemt værd at arbejde videre med nogle af forslagene fra FTF, siger han.
Det er især folk i lav- og mellemindkomstgruppen, der får meget lidt ud af at spare op til pension, anfører professoren. Hvis lagerarbejdere og pædagogmedhjælpere over 60 år fortsætter på jobbet og sætter penge ind på pensionsopsparingen, risikerer de at blive modregnet så meget i pensionstillæg og andre offentlige ydelser, at de nærmest er til grin, pointerer Svend Erik Hougaard Jensen.
- Det konkrete forslag om, at indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner fra fem år før folkepensionsalder og afkast heraf ikke skal modregnes i folkepensionstillægget, ligger lige til højrebenet og vil ifølge min vurdering være med til at få flere seniorer til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, siger han.
Tosset at seniorer skal betale
Bente Sorgenfrey er også overbevist om, at mange seniorer vil opleve det som en økonomisk tilskyndelse til at blive længere på jobbet, hvis de slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag, som reelt er en bruttoskat på 8 procent.
- Det er tosset, at personer, der arbejder efter folkepensionsalderen, skal betale arbejdsmarkedsbidrag, når de ikke kan få dagpenge og heller ikke bliver aktiveret og får tilbudt uddannelse og så videre. Alt det arbejdsmarkedsbidraget er med til at finansiere, kommer ikke seniorerne til gavn, og derfor er det kun rimeligt, at de ikke skal betale det, siger hun.
FTF har ikke lavet et regnestykke, der viser, hvad deres skatterabatter og manglende modregning vil koste statskassen. Men Bente Sorgenfrey er overbevist om, at finansministerens regnedrenge hurtigt vil komme frem til, at det er en pakke, der giver overskud på statsfinanserne.
En bombe under samfundsøkonomien
- Folk vil få glæde af de økonomiske incitamenter og blive længere på arbejdsmarkedet, og dermed være skattebetalere. Samtidig vil det give mere arbejdskraft og større arbejdsudbud, hvad vi også har brug for, fastslår hun.
Økonomiprofessor Svend Erik Hougaard Jensen vurderer også, at der vil være en række såkaldte dynamiske effekter af at få løst samspilsproblemerne.
- Det burde være en højt prioriteret opgave i den økonomiske politik at få løst samspilsproblemet. Det er en bombe både under vores pensionssystem og vores arbejdsudbud, mener han.