Det er svært at være 11 år. Det lærte Laus Høybye hele Danmark, da han i begyndelsen af 90’erne spillede med i flere ”Krumme”-film.
Nu ser han dog tilbage på den tid med stor ærgrelse. Ikke over, at han medvirkede, men over, at han ikke får nogle økonomisk gevinst ud af de mange genudsendelser, der har været.
Det har han lavet et langt skriv om på instagram.
- Da jeg som barn medvirkede i en række meget populære film, som sidenhen er blevet genudsendt et utal af gange, var der ikke rettigheder inkluderet i min kontrakt. Jeg har ikke fået en krone når TV2 til jul for 10. gang genudsendte en film jeg medvirkede i for 30 år siden, skriver den 43-årige skuespiller, som derfor fortryder.
- Få ting har jeg fortrudt i mit liv, men at jeg ikke har haft rettigheder til mit eget arbejde, er een af dem, fortæller skuespilleren.
Læs hele opslaget her
Han tager emnet op, for at sætte fokus på den konflikt der netop nu er mellem streamingtjenester og filmfolket.
- Nu er der konflikt på området. Der er fare for at alle skuespillere kan komme til at stå i den situation, hvis vi ikke passer på. Det vil være katastrofalt, advarer Laus Høybye.
Laus Høybye er stadig i skuespiller. I dag er han blandt andet med i trioen PLATT-FORM sammen med Jacob Fausby og Mille Lehfeldt. Scanpix