Det er efterhånden 16 år siden, Madeleine McCann forsvandt under en ferie i portugisiske Praia da Luz. Men efterforskningen fortsætter – nu skal en menneskeskabt sø undersøges.
Det skriver flere britiske medier.
Vandreservoiret ligger langt fra alfarvej, men er interessant for politiet, da den hovedmistænkte i sagen, Christian Bruekner, ofte besøgte stedet, der ligger nær byen Silves.
Området er allerede blevet afspærret, og undersøgelserne går efter planen i gang tirsdag.
Det vides endnu ikke, hvad årsagen til aktionen er. Men det er første gang siden 2014, der bliver iværksat en så stor undersøgelse af et område. Planen er, at dykkereksperter skal afsøge det mudrede vand.
En lastbilchauffør har tidligere fortalt, at han i området så en kvinde overdrage et barn til en mand to dage efter, Madeleine forsvandt i maj 2007. Og området er tidligere blevet undersøgt to gange.
Christian Bruekner sidder for tiden fængslet for en voldtægt, han begik i 2005 på samme resort, hvorfra Madeleine forsvandt. Der er endnu ikke rejst officielle sigtelser mod ham i forbindelse med pigens forsvinding. Men han kom ofte ved søen, som han kaldte ”sit eget lille paradis”.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.