Af Michael Lund, milu@avisen.dk

Forsvaret bruger milliarder af skattekroner på ubrugeligt og ineffektivt materiel.

Senest har luftvåbnets 14 splinternye EH-101-helikoptere til en samlet pris på tre milliarder kroner fået flyveforbud efter en alvorlig motorfejl.

Men helikopterhandlen er blot den seneste fiasko i rækken af katastrofeindkøb under Forsvarsministeriet:

• Det ubemandede spionfly Tårnfalken kom aldrig i aktion.

• Radarsystemet Ocean Eye kan ikke registrere olieudslip i dansk farvand, hvilket ellers var et af dets vigtigste formål.

• Challengerflyene kan ikke benyttes i hårdt vejr og over lange distancer.

• Og softwaresystemet DACCIS, der skulle revolutionere danske soldaters kommunikation på slagmarken, er så fyldt med fejl, at systemet selv efter 11 års millionbevillinger ikke bruges til andet end øvelser.

Samlet set ender regningen for Forsvarets fiaskoindkøb siden 1996 på langt over fire milliarder kroner.

Ramaskrig

»Hvis en hvilken som helst anden offentlig myndighed spildte så mange skattekroner på ubrugelige ting, så var der rullet hoveder for længst. Der havde lydt et ramaskrig,« siger SF s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen.

Major og militærekspert Henrik Jedig Jørgensen fra Dansk Institut for Militære Studier (DIMS), mener, at »der må være nogle i Forsvaret, der har en grim smag i munden efter de seneste sager.«

»I Forsvaret har man længe haft den strategi, at man satser på det allermest moderne udstyr, og derfor har man investeret enorme beløb i projekter, der stadig var på tegnebrættet og ikke var testet ordentligt. Men med et relativt beskedent forsvarsbudget som det danske er der altså ikke råd til at kaste sig ud i den slags forsøg,« siger han.

SF og Socialdemokraterne foreslår nu, at Rigsrevisionen, der holder øje med statens regnskaber, får som fast opgave at overvåge Forsvarets større indkøb. Og forslaget får støtte fra flere eksperter.

»Der er noget, der tyder på, at man i Forsvaret er lidt for ambitiøse med at købe militærteknologi, som endnu ikke er helt færdigudviklet eller testet. Derfor ville det være en fordel, hvis Rigsrevisionen var med til at sikre uafhængige og kritiske analyser allerede fra begyndelsen af forhandlingerne. Rigsrevisionen burde i højere grad end i dag bide sig fast i haserne på de embedsmænd og politikere, der skal stå for købet, og holde øje med, om kontraktforholdene og den tekniske dokumentation er i orden,« siger Peter Skærbæk, der er professor i offentlig revision ved Copenhagen Business School.

Henrik Jedig Jørgensen fra DIMS er enig.

»Skatteyderne har krav på, at der bliver ført streng kontrol med offentlige investeringer i den her størrelsesorden. Ikke mindst når vi nu flere gange i træk har set eksempler på uheldige køb,« siger han.

Skal sikre erstatning

I flere af de fejlslagne investeringer har Forsvaret kun fået en beskeden eller slet ingen erstatning fra producenten, fordi projekterne har været på forsøgsstadiet og derfor ikke var behæftede med garantier.

»Men hvis Rigsrevisionen hver gang gransker kontrakterne, kan vi få en større sikkerhed for, at Danmark i det mindste får dækket nogle af tabene i tilfælde af fejl og mangler,« mener SF s Holger K. Nielsen, der også kritiserer, at Forsvaret kun i ringe grad benytter sig af rådgivning udefra, når der skal købes stort ind.

Forsvarsminister Søren Gade (V) har ikke været til at træffe for en kommentar på grund af hans kones nylige død.