Leveret af Ritzau Fokus
Opdateret kl. 11:48
I 2025 vil 650.000 mennesker leve med diabetes i Danmark.
De skal opspores i tide, inden de udvikler svære følgesygdomme som blindhed og amputationer, der vil koste samfundet milliarder i behandling og tabt arbejdsfortjeneste, opfordrer Diabetesforeningen.
- 650.000 er et skræmmende antal, og det er politikerne nødt til at reagere på, siger Henrik Nedergaard, der er direktør i Diabetesforeningen til Ritzau.
Han efterlyser en opdatering af en mere end 10 år gammel national diabeteshandleplan. Den skal have fokus på fire punkter, som foreningen offentliggør torsdag.
Planen skal blandt andet sikre, at de praktiserende læger øger deres fokus på sygdommen, så flere kan opspores tidligere og sættes i den rette behandling.
- I dag har mange patienter haft sygdommen i 10 år, når de får diagnosen, og så har de allerede fået problemer med øjnene, nyrene eller sår på fødderne, siger Henrik Nedergaard.
Den nye prognose stammer fra forskere på Institute of Applied Economics and Health Research, som i samarbejde med Syddansk Universitet tegner et billede af, hvor dyr sygdommen er for Danmark og den enkelte, som skal leve med alle dens følgevirkninger.
31,8 milliarder lyder den nuværende samlede årlige regning på, når sundhedsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og andre udgifter regnes sammen.
Forskningsresultaterne peger især på følgesygdommene som den store udgiftspost. Mere præcist koster en diabetiker uden komplikationer 91.189 kroner om året, mens en diabetiker med svære komplikationer koster 340.913 kroner.
- Hvis ikke vi får fat i patienterne tidligere, så vil udgifterne om 10 år være steget til 60 milliarder, siger Henrik Nedergaard med henvisning til, at 40 procent af udgifterne i dag går til at dække behandling af senskader.
I et forsøg på at "fange" flere med uopdaget diabetes opfordrer Diabetesforeningen til, at alle danskere med et taljemål på over 112 centimeter for mænd og 88 for kvinder, hyppig vandladning og stor tørst, får målt deres blod hos lægen.
/ritzau/