60.000 mennesker.
Så mange går i dag rundt med type 2-diabetes i enten let eller svær grad uden overhovedet at være klar over det. Det viser de seneste estimerede tal fra Diabetesforeningen.
Årsagen er, at symptomerne på type 2-diabetes kan være svære at spotte, lyder det fra Troels Krarup Hansen, der er klinisk professor og direktør på Stenos Diabetes Center Aarhus.
Derfor er det vigtigt at vide, hvad du skal kigge efter.
- Type 2-diabetes har nogle luskede symptomer, som du ikke lige opdager med det samme. Det kan være forskellige niveauer af træthed og udmattethed, eller at du bliver mere tørstig end normalt og måske tisser mere, siger Troels Krarup Hansen.
Andre symptomer kan også være, at du taber dig pludseligt, uden at du selv har gjort noget for det, eller at du bliver forkølet oftere end normalt, fordi dit immunsystem er svækket.
Oplever du derfor, at din krop ikke fungerer helt som den plejer at gøre, er det vigtigt ikke bare at skyde tanken væk. Så bør du blive tjekket hos lægen.
Fanger man nemlig sygdommen i tide, er det muligt at vende kurven ved hjælp af få ændringer i sin livsstil, fortæller Troels Krarup Hansen.
- Ændrer du din livsstil ved at tabe dig, dyrke motion og spise rigtigt, kan du bevæge dig tilbage på den anden side af grænsen, siger han.
Grænsen, som Troels Krarup Hansen henviser til, er grænsen for, hvornår du bare har symptomerne, og hvornår du decideret er diagnosticeret med type 2-diabetes.
Type 2-diabetes er nemlig en livsstilssygdom, som ofte er betinget af en usund livsstil. Derfor råder Diabetesforeningen til, at man som mand ikke måler mere end 112 centimeter om livet, mens kvinder ikke må være mere end 88 centimeter.
Kommer du til gengæld ikke i behandling og fortsætter den usunde livsstil, risikerer du at løbe ind i flere ubehagelige følgesygdomme. Det fortæller Henrik Nedergaard, der er direktør i Diabetesforeningen.
- Får man stillet diagnosen type 2-diabetes for sent, så ved vi, at 30-40 procent, af de der får stillet diagnosen, har en række følgesygdomme. Det er følgesygdommene, der er farlige for en diabetespatient, for dem risikerer du at dø af før eller siden, siger han.
Det kan blandt andet være hjertekar- eller kredsløbssygdomme, blindhed og nyreproblemer. Du bør derfor reagere på symptomerne, så du ikke først begynder behandlingen, når det er for sent, lyder rådet.
Type 2-diabetes kan også være arveligt belastet. Har din far eller mor type 2-diabetes, så er risikoen for, at du også får sygdommen, 80 procent større end normalt.
Henrik Nedergaard råder derfor folk til at gå ind på Diabetesforeningens hjemmeside, hvis man har en mistanke eller frygt for at have sygdommen.
Her kan du tage en såkaldt risikotest, hvor du ved at følge syv simple trin kan få et praj om, hvorvidt du bør blive testet hos lægen.
Fakta: Disse følgesygdomme kan du få af type 2-diabetes
1) Hjertekar- og kredsløbssygdomme: Ved type 2-diabetes er der risiko for at beskadige hjertekar og kredsløb, hvilket blandt andet kan medføre blodpropper.
2) Blindhed: Kommer du ikke i behandling i tide, risikerer du at få et dårligere syn og i værste tilfælde at blive blind.
3) Nyreproblemer: Hold øje med ting som sår på fødderne, da det kan være et tegn på nedsat nyrefunktion. Bliver sårene ikke behandlet, kan det i værste tilfælde føre til amputation.
Kilde: Diabetesforeningen.
/ritzau fokus/