Forsker om diskriminerede folk på kontanthjælp: De svarer typisk ikke igen

Kontanthjælpsmodtagere er en udsat gruppe uden talsmand, lyder en af forklaringerne på, at gruppen ifølge danskerne er den mest diskriminerede.
- Der er altså tale om en socialt udsat gruppe uden talspersoner, som samtidig hele tiden udsættes for en lurende mistanke om den næste Dovne Robert, siger forsker Anders Hede om kontanthjælpsmodtagerne.
- Der er altså tale om en socialt udsat gruppe uden talspersoner, som samtidig hele tiden udsættes for en lurende mistanke om den næste Dovne Robert, siger forsker Anders Hede om kontanthjælpsmodtagerne. Foto: Anders Hede

Når medierne skriver om handicappede, homoseksuelle eller ældre, er der tit en talsmand fra en organisation, som kommer til orde.

Sådan er det typisk ikke, når der skrives om kontanthjælpsmodtagere. Gruppen adskiller sig nemlig fra de andre ved ikke være organiseret og samtidig være en socialt udsat gruppe, som må leve med 'Dovne Robert'-mistanken hængende over hovedet.

Sådan forklarer forskningschef ved Trygfonden, Anders Hede, at kontanthjælpsmodtagere topper listen over grupper, som ifølge danskerne oplever diskrimination.

Ingen talsmænd

- Når der skrives om handicappede, hører man typisk fra patientorganisationer. Også homoseksuelle er en gruppe, som historisk set er blevet diskrimineret, men de har organiseret sig og kæmpet for rettigheder. Men kontanthjælpsmodtagere er en meget uorganiseret gruppe uden talsmænd, der kan give igen. Det er ret logisk at forestille sig, at de derfor diskrimineres, siger Anders Hede til Avisen.dk

Trygfondens undersøgelse fokuserer blandt andet på, om folk mener, at en række forskellige grupper diskrimineres i Danmark - herunder homoseksuelle, etniske minoriteter og handicappede.

Lurende mistanke om den næste 'Dovne Robert'

Samtidig er ydelser, som er målrettet bestemte svage borgere, for eksempel kontanthjælp, mere til debat end universelle ydelser, som 'Hr. og Fru Danmark' også har ret til - for eksempel folkepension og barselsdagpenge.

Det betyder, at der stilles flere kritiske spørgsmål fra for eksempel medier og politikere til, hvorvidt modtagerne er berettiget til ydelsen, og der er mere mistænksomhed, forklarer forskeren.

- Der er altså tale om en socialt udsat gruppe uden talspersoner, som samtidig hele tiden udsættes for en lurende mistanke om den næste 'Dovne Robert', siger Anders Hede med henvisning til Robert Nielsen, som i 2012 blev landskendt på at sige, at han ikke gad arbejde.

Mange kender en arbejdsløs

Når danskerne mener, at kontanthjælpsmodtagere diskrimineres, spiller det også ind, at de fleste af os kender nogen, som har været ledige og måske endda i klemme i systemet, forklarer Anders Hede.

Men folks holdninger er sammensatte og ofte selvmodsigende, påpeger han.

For samtidig med at en stor del af danskerne finder behandlingen af kontanthjælpsmodtagere nedværdigende, er de typisk også selv på vagt over for 'Dovne Robert'er' og finder det mystisk, at nogle mennesker kan være på kontanthjælp i 10 eller 20 år.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.