Danskerne: Kontanthjælpsmodtagere er den mest diskriminerede gruppe
- Det viser, at der er en betydelig folkelig utilfredshed med den måde, svage grupper bliver behandlet på, forklarer Anders Hede, som er forskningschef ved Trygfonden Foto: Trygfonden
Hver tredje dansker mener, at kontanthjælpsmodtagere bliver diskrimineret. Det skyldes blandt andet måden, de bliver omtalt på af politikere og medier, siger forsker.

Kontanthjælpsmodtagere bliver diskrimineret i det danske samfund, mener flere end hver tredje dansker.

Det viser en undersøgelse, som Trygfonden gennemførte i 2017.

Dermed er kontanthjælpsmodtagere den gruppe, som flest danskere mener, oplever diskrimination. I undersøgelsen har respondenterne kunnet sætte kryds ud fra de grupper, de mener, bliver diskrimineret - blandt andet kvinder, homoseksuelle, handicappede og etniske minoriteter.

Ydmygende historier om sengepraktik 

Det skyldes blandt andet, at der blandt danskerne er en stærk opbakning til velfærdsstaten, men at mange synes, at den ikke gør det godt nok, forklarer Anders Hede, som er forskningschef ved Trygfonden og ansvarlig for undersøgelsen.

- Det viser, at der er en betydelig folkelig utilfredshed med den måde, svage grupper bliver behandlet på. Grundlæggende er der en stærk opbakning til, at de skal behandles med respekt. Når folk læser historier i medierne om for eksempel syge mennesker, der bliver sendt i arbejdsprøvning med en seng, så tænker de, at det er diskriminerende og ydmygende. Folk er tilbøjelige til at have solidaritet med dem, der er mest i klemme, siger han til Avisen.dk.

Det handler også om den hårde retorik om arbejdsløse, som man hører fra medier og politikere, forklarer han.

Tonen er blevet hårdere gennem årene

Netop måden at tale om arbejdsløse på er blevet hårdere gennem årene, og det kan opleves som diskriminerende, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening.

- Kontanthjælpsmodtagere må virkelig høre for meget. De bliver omtalt som dovne og en belastning og som nogle, der bare skal tage sig sammen, og i lovgivningen er det stramninger så langt, som øjet rækker, siger Anne Jørgensen, der er formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd.

Hun forstår godt, at kontanthjælpsmodtagerne oplever både retorikken og lovgivningen som diskriminerende.

- Der er jo belæg for det. Der er ting, man ikke kan eller må, fordi man er på kontanthjælp, for eksempel sige nej til at komme i arbejdsprøvning eller tage et job uden overenskomst. Der er mange ting, man ikke kan deltage i, fordi man ikke har råd til for eksempel transport. Og nu er der for eksempel kommet en ny lov, som ekskluderer kontanthjælpsmodtagere fra bestemte boligområder, siger hun.

"De føler sig som jaget vildt"

Carsten Larsen, som er medstifter af foreningen Næstehjælperne, bekræfter, at der blandt kontanthjælpsmodtagere er en udbredt følelse af at blive diskrimineret og set ned på.

- Det er en oplevelse af at blive degraderet til tredjerangsborger både økonomisk, juridisk og socialt og set som en paria for samfundet. Andre har ret til at mene noget om dig og omtale dig forhånende og fornedrende, men du har ikke ret til at sige noget, for det er os andre, der betaler gildet. Når selv landets beskæftigelsesminister siger, at kontanthjælpsloftet handler om rimelighed og ikke om at få folk i arbejde, så er retorikken jo, at her er nogle mennesker, man godt må slå på, siger han til Avisen.dk.

Diskriminationen ses også ved, at dele af lovgivningen målrettet går efter at ramme kontanthjælpsmodtagere, siger han, og nævner den nye ghettolov som eksempel.

- Det er et basalt brud på nogle helt fundamentale rettigheder. De her mennesker føler sig som jaget vildt. De ved snart ikke, hvad de skal gøre.

Undersøgelsen blev gennemført af Trygfonden i sommeren 2017 som en del af Tryghedsmålingen blandt over 6.000 repræsentativt udvalgte danskere.