Små partier har generelt svært ved at komme ind i kommunalbestyrelserne rundt omkring i Danmark.
Og feminisme og antidiskrimination er ikke blandt de emner, som vælgerne mener er vigtige, når de skal afgive deres stemme til regioner og kommuner.
På den baggrund vil partiet Feministisk Initiativ få svært ved at vinde fodfæste ved det danske kommunalvalg, sådan som det har ambitioner om.
Det vurderer Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og mangeårig forsker i kommunalpolitik.
- De er oppe mod de gamle etablerede partier, der har landsorganisationer i ryggen, siger han.
- Det er svært, men ikke umuligt.
Feministisk Initiativ har indtil nu kun seks forskellige kandidater og opfordrer potentielle kandidater til at melde sig ind og stille op i deres kommune eller region.
Men selv om partiet ikke har mange kandidater endnu, er talsperson Maria Mortensen overbevist om, at Feministisk Initiativ har en chance ved valget i november.
- Vi har en kæmpe stor chance, fordi vi kommer med stærke budskaber, der berører en bred vifte af personer, siger hun.
Det med den kæmpestore chance er Roger Buch ikke enig i.
- Den bedste chance, vil jeg mene, de har i de større byer, siger han.
Ved folketingsvalg er der et formelt krav om, at partierne skal have mindst to procent af stemmerne for at komme ind. Der er ikke på samme måde en formel spærregrænse i kommunalpolitik.
Men reelt set kræver det tre til fire procent af stemmerne at komme ind i et byråd, forklarer Roger Buch.
- Den grænse er lavest i de store kommuner. Det er formentlig også der, at vælgerkorpset vil kunne tage imod et feministisk budskab.
Kunsten for partiet bliver at gøre budskabet om ligestilling relevant i forhold til de klassiske kommunalpolitiske opgaver, der typisk er skole, børn, ældre og den slags.
- Det (feminisme og antidiskrimination, red.) er reelt set ikke noget, der overhovedet bliver registreret i målingerne, når man spørger vælgerne om, hvad der er vigtige spørgsmål frem mod et kommunalvalg, siger Roger Buch.
/ritzau/